Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny, vild udstilling: Robotterne flytter ind på Havnefronten

2016_raisingroboticnatives_jonasvoigt-stephanbogner-philippschmitt_0

Et tårn bygget af droner. En vingård skabt af industrirobotter. Og en robot, der binder småsten sammen med reb og former arkitektur af restmaterialer.

Det lyder som science fiction – men fra den 20. november bliver det virkelighed på Utzon Center i Aalborg.

Her åbner den store udstilling “I’m not a robot”, som undersøger, hvordan menneske og maskine i fællesskab skaber fremtidens arkitektur, kunst og design.

Robotter som medskabere

Udstillingen tager fat i et af tidens mest aktuelle spørgsmål: Hvad sker der, når robotter ikke længere bare er redskaber, men kreative medskabere?

”Vores maskiner er blevet så avancerede, at de ikke kun er os overlegne i styrke og præcision – de har også fået en form for bevidsthed.

Det er udgangspunktet for denne udstilling, hvor vi undersøger, hvad der sker, når menneske, robot og AI sammen former nye verdener,” fortæller Line Nørskov Davenport, udstillingsdirektør på Utzon Center.

Hun understreger, at mødet mellem menneskehånd og maskinkraft ikke kun handler om teknologi – men også om æstetik og håndværk:

”Robotterne og AI er ikke bare værktøj. De er med til at tegne, beregne og bygge de rum, vi lever i. Det skaber både nye muligheder og nye udfordringer.”

Verdensberømte pionerer bag

Centralt i udstillingen står værker fra den internationalt anerkendte schweiziske arkitektduo Gramazio Kohler, der i snart to årtier har været pionerer inden for digital fabrikation og robotarkitektur.

De to professorer, Fabio Gramazio og Matthias Kohler, forsker ved ETH Zürich – et af verdens førende teknologiske universiteter – og har udstillet deres arbejde på steder som Guggenheim Museum Bilbao, Arkitekturbiennalen i Venedig og Vitra Design Museum.

Nu kommer deres værker for første gang til Norden.

”Vi har altid været optaget af forholdet mellem menneske og maskine.

For os er robotten ikke en modstander, men et sofistikeret redskab, som kan hjælpe os med at gøre ting, vi aldrig kunne opnå alene,” siger Fabio Gramazio.

Matthias Kohler tilføjer:

”Når algoritmen møder materialer som sand, ler og sten, kan man se koden tage fysisk form. Robottens præcision møder materialets naturlige adfærd – og det skaber noget poetisk.”

Fra Frankenstein til AI

Men “I’m not a robot” er mere end teknologi.

Den dykker også ned i menneskets mangeårige fascination af robotter og kunstig intelligens – helt fra antikkens mekaniske opfindelser til nutidens AI-eksperimenter.

Publikum kan opleve alt fra Leonardo da Vincis opfindelser og Mary Shelleys Frankenstein til Allan Turings kodebryder og den første Apple-computer.

Flere af de historiske genstande er lånt fra Danmarks Tekniske Museum.

Og midt i udstillingen står et værk af den engelske humanoid-kunstner Ai-da, en robot, der maler sine egne portrætter.

Mellem dystopi og håb

Ifølge Line Nørskov Davenport peger udstillingen både fremad og indad:

”Når teknologien bliver så bevidst, at den får intuition og kreativitet, spidser dramaet mellem menneske og maskine til.

Men vi håber også, at gæsterne ser potentialet – for sanselighed, økologi og håb – i det nye samarbejde mellem os og vores maskiner.”

Læs mere her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.