Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hyldest til musikken: Derfor står der nye statuer rundt i byen

Af Emil Kjær Jørgensen

Har du for nyligt bevæget dig i området omkring Musikkens Hus, Toldbod Plads eller Spar Nord Fonden på Hadsundvej 20,  har du måske undret dig over, hvorfor der står en ny statue af en dirigerende mand.

Årsagen er, at Aalborg Symfoniorkester og Aalborg Opera Festival vil markere, at de afholder verdens største Wagner-sangkonkurrence, The Lauritz Melchior International Singing Competition (LMISC),  lige her i byen.

Statuen forestiller (naturligvis) Wagner, og statuerne er til andet end pynt.

Kom med til festlige arrangementer – helt gratis

Det er nemlig også herfra, at arrangørerne vil afholde tre festlige udendørsarrangementer ved statuerne. Det sker onsdag den 21. oktober klokken 15.00 ved Spar Nord Foden (Hadsundvej 20), ved Musikkens Hus kl. 16.00 og på Toldbod Plads kl. 17.00.

Alle er mere end velkommen, og der er helt fri entré.

Her vil konkurrencens grundlægger Poul Elming kort fortælle om The Lauritz Melchior International Singing Competition, der er verdens førende Wagner-sangerkonkurrence, og der vil være LIVE opera, sunget af den debuterende sopran Anette Signe Pedersen, som netop er udklækket fra solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium.

Den talentfulde sopran synger naturligvis værker af Wagner og akkompagneres af pianisten Ulrich Stærk.

Statuernes imposante sokkel er produceret af Aalborg Produktionshøjskole, mens Wagner-figuren stammer fra byen Bayreuths fejring af 200 året for Wagners fødsel.

Hyldest til musikken: Derfor står der nye statuer rundt i byen

Indtager Aalborg for fjerde gang

The Lauritz Melchior International Singing Competition afholdes i Aalborg for fjerde gang. Denne gang er der tilmeldt 100 sangere, hvoraf 16 er udvalgt til at konkurrere i Musikkens Hus om den prestigefyldte titel, der for alvor har sat skub i operakarrieren hos de tidligere vindere.

The Lauritz Melchior International Singing Competition afsluttes med en semifinale den 28. oktober og en gallafinale den 31. oktober i Musikkens Hus. Der vil være gratis adgang til prøverne samt til den indledende runde og kvartfinalen, som finder sted fredag den 23. oktober og lørdag den 24.  oktober.

Wagner statuerne vil være placeret på de ovennævnte steder i hele konkurrenceperioden.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe er protektor for konkurrencen.

Del artikel

Andre læser også