Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvor skal vi sove i nat?: Derfor står der senge på Kunstens tag

Af Stine Kjølby Christensen

Outdoor-oplevelser bliver mere og mere populære.

Folket vil have shelters, frisk luft og højt til loftet – det ved man på Kunsten, hvor man nu har sat senge direkte på taget af den imponerende marmorbygning.

Spøg til side.

Der er selvfølgelig tale om en lille appetizer på Kunstens nye udstilling “CRAZY AWAKE”, der åbner dørene i morgen, den 3. maj.

Her inviterer kunstner John Kørner indenfor til sin længe ventede soloudstilling.

Problemer fylder i udstillingen

Det er Kørners første soloudstilling på et dansk kunstmuseum i syv år, og med en kombination af eksisterende værker og helt nye malerier, skulpturer og installationer, inviterer han publikum til at reflektere over nutidens komplekse udfordringer.

“Problemer” er et gennemgående tema i Kørners kunst, der kaster et kritisk lys på globale udfordringer såsom forbrugerisme, klimaforandringer og krigens konsekvenser.

Gennem farverig og ekspressiv kunstnerisk udfoldelse opfordrer Kørner os til at tage stilling og reflektere over vores rolle i disse komplekse spørgsmål.

To centrale motiver binder udstillingen sammen: Vand og problemer.

Kørner udforsker vandets transformative kraft samt dets symbolske og fysiske tilstedeværelse i vores liv, og inviterer os til at se verden gennem hans unikke kunstneriske linse.

Hvor skal vi sove i nat?: Derfor står der senge på Kunstens tag

Festlig fernisering og fredagsbar

Udstillingen åbnes med en festlig fernisering den 3. maj kl. 16.15, hvor publikum inviteres til at fejre kunsten i bedste stil.

Kunstens lokaler vil være åbne, fredagsbaren vil være klar til at servere forfriskende drikkevarer, og DJ’en vil skabe stemning med sin musik.

Hvor skal vi sove i nat?: Derfor står der senge på Kunstens tag

For de unge kunstinteresserede under 27 år er der endda gratis adgang til åbningen ved tilmelding til Kunstens nyhedsbrev, og for dem med FLUXUS-årskort er der hele 20 % rabat i baren.

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også