Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DM kommer til byen: Hvor mange tarteletter kan du spise på 3 minutter?

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Simon Staun
Foto: Simon Staun

Elsker du tarteletter? Bliver du ofte beskyldt for at fortære den geniale spise aaaalt for hurtigt?

Så har vi lige konkurrencen til dig.

Når den traditionsrige Odense Tartelet Festival for første gang kommer til Aalborg den 2. november, så bliver det nemlig også med den geniale konkurrence: DM i Tarteletspisning.

Her har du mulighed for at stille op i konkurrencen, som er ganske simpel: Spis så mange tarteletter du kan på 3 minutter.

Hvis du mener, at du har, hvad der skal til for at blive den næste Danmarksmester i tarteletspisning, er det nu, du skal gribe chancen.

Konkurrencen afholdes under Aalborg Tarteletfestival, og der er stadig ledige pladser til at deltage. Du kan tilmelde dig her.

”Konkurrencen har altid været et stort tilløbsstykke i Odense, og vi håber naturligvis det samme vil ske, når vi nu afvikler den i Aalborg. Vi er sikre på det vil blive en fest af en konkurrence i Nordens Paris” udtaler arrangørerne.

Vinderen får – udover titlen – både diplom, pokal … og måske lidt ondt i maven.

BOOK BILLETTER TIL AALBORG TARTELETFESTIVAL HER.

Min By Media A/S er leverandør til billetsystemet, som bruges til dette arrangement

DM kommer til byen: Hvor mange tarteletter kan du spise på 3 minutter?
Foto: Simon Staun

Kæmpe succes kommer til byen

Aalborg Tartelet Festival bliver et kæmpe tilløbsstykke.

Siden 2010 har Odense Tarteletfestival markeret sig som en verdenskendt begivenhed og et sandt festfyrværkeri for alle festglade tarteletentusiaster derude.

En folkefest med 1700 deltagere, og de seneste mange år har festivalen måttet melde udsolgt, hvilket også er tilfældet i år, hvor Odense netop har meldt udsolgt til arrangementet i september.

Stemningen til tarteletfestivalen er helt unik og fantastisk. Alle alders-og persongrupper mødes om fællessang, kærligheden til tarteletter, dans og fest.

Efter flere henvendelser har personerne bag tarteletfestivalen nu besluttet at udvide den succesfulde fest til Aalborg.

DM kommer til byen: Hvor mange tarteletter kan du spise på 3 minutter?
Foto: Simon Staun

“Nordjyderne er jo bare et tartelet-folkefærd, der elsker tarteletter, og derfor var det helt naturligt for os at udvide til Aalborg, for her er vi sikre på, at vi vil kunne skabe den samme unikke stemning, som der er til festivalen i Odense,” fortæller arrangørerne.

Med i prisen får du:

Kæmpe 7 timers fest: Der vil være fest og farver i hele 7 timer. Kom og vær med til årets mest underholdende begivenhed.

Alle de tarteletter, du kan spise: Ja, du læste rigtigt! Spis så mange tarteletter, som du kan.

En oplevelse af de helt store: Man har sammensat et program fyldt med sjov og spænding, der sikrer, at du får en uforglemmelig dag.

Livemusik: Der er fantastiske bands og kunstnere til at underholde dig hele dagen. Læn dig tilbage og nyd de gode toner.

Konkurrencer: Deltag i sjove konkurrencer og vind lækre præmier! Der er noget for både store og små.

DM i Tarteletspisning: Er du den hurtigste tarteletspiser? Bevis det ved at deltage i Danmarksmesterskabet i tarteletspisning og få chancen for at blive kronet som mester!

Fest & DJ: En festlig DJ sørger for, at festen fortsætter til langt ud på aftenen.

BOOK HER

Festivalen løber af stablen lørdag d. 2. november, og arrangørernes mål er at samle 800 festglade mennesker til ikke mindre end syv timers festligheder med musik, der får dem til at danse på bordene, overraskelser undervejs og selvfølgelig tarteletter i lange baner – her er der ingen begrænsning for tartelet-nydelse og feststemning.

Del artikel