Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvor mange hotdogs kan du spise på et kvarter? Her kan du spise dig i finalen

Af Michael Qureshi

Aalborg har en hotdogkonge af rang.

Ruben Mikkelsen er navnet, og han har hele fire gang i træk vundet DM i Hotdogspisning, som efterhånden har slået sig godt og grundigt fast i danskernes bevidsthed.

Nu er der ikke længe til, at der igen skal findes en danmarksmester i den noble disciplin, for kvalifikationsrunden er i gang – og finalisterne skal findes.

Finalen afvikles atter i Aalborg, når det går løs med pølsefest på Gl. Torv fredag den 2. juni.

“For hvert år vokser DM i Hotdogspisning både i antal medvirkende pølsevogne, deltagere og finaletilskuere. Det er fantastisk sjovt, og nu skal det blive spændende at se, om vi kan krone en ny hotdogkonge til den store finale den 2. juni.

Den firedobbelte vinder Ruben Mikkelsen har meldt ud, at han stiller op igen i år, så nu må det være tid til at finde nogle ordentlige udfordrere, der kan hamle op med hans rekord på 42 spiste hotdogs på et kvarter – det kan vel ikke være så svært?,” spørger Rikke Jeppesen fra arrangøren Steff Houlberg. med et skævt smil.

Hvor mange hotdogs kan du spise på et kvarter? Her kan du spise dig i finalen
Ruben vandt atter finalen sidste år på hjemmebane

Førstepræmien i DM i Hotdogspisning-finalen er et rejsegavekort på 20.000 kroner, men der er også flotte præmier til de lokale vindere, hvor der er et weekendophold på spil, samt lodtrækningspræmier om flotte gavekort blandt alle, der forsøger at kvalificere sig.

Over hele landet kan man prøve lykken i en Steff’s Place-pølsevogn. For jer der bor i Aalborg-området kan man teste sine evner på Maxi Grill på Hadsundvej, Den Fodkolde i Brovst, Klarup Grill, Den Go’e Pause i Vestbjerg eller P-Grillen i Svenstrup.

Reglerne er ganske simple – spis så mange hotdogs som muligt på 15 minutter. De ti bedste på landsplan kommer i finalen, der afholdes den 2. juni i Aalborg til en kæmpe event på Gammel Torv.

Det koster 100 kr. at deltage i kvalifikationen, hvor du så også kan spise lige så mange hot dogs du overhovedet kan presse ned på et kvarter og forhåbentligt er det nok til en finaleplads.

Alle pengene går ubeskåret til et velgørende projekt. I år er det Fonden Børnenes Kontor i Aalborg, der kan nyde godt af en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Plads til mange flere: NAM åbnede i dag deres nye flotte restaurant

Hvor mange hotdogs kan du spise på et kvarter? Her kan du spise dig i finalen

Del artikel

Andre læser også