Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kulde på vej retur: Gode chancer for en hvid jul i Aalborg

Af Michael Qureshi

Juleaften nærmer sig med lynets hast, og næste fredag er det tid til flæskesteg, and og dans om juletræet.

Men kunne det ikke bare være den perfekte juleaften, hvis sneen stille daler ned fra himlen, mens vi forbereder os til gaveræset og aftenhyggen?

Ikke siden 2010 har Danmark oplevet en landsdækkende hvid jul.

Men i år kan man faktisk ikke udelukke det.

Især i Nordjylland er der gode chancer for, at hvidt nedbør danner rammen om juleaften.

Først og fremmest melder både DMI og TV 2 Vejret om en koldfront, der er på vej retur. I næste uge bliver det med sikkerhed koldere.

Kulde på vej retur: Gode chancer for en hvid jul i Aalborg

Juleaften kan blive et frostdøgn

Lige nu varsler DMI, at juleaften i Aalborg bliver et såkaldt frostdøgn, hvor temperaturerne er under frysepunktet hele døgnet.

Man lover helt ned til minus 6 grader lige nu.

Der er også gode chancer for, at der så kommer spredte snebyger i Aalborg-området. Men som altid med vejret, så kan tingene hurtigt ændre sig i forskellige retninger.

En af de førende vejrmodeller, den europæiske IFS-model, viser, at iskold luft blæser ned over Danmark fra lillejuleaftensdag. Det skriver TV 2 Vejret.

Står modellen til troende, så venter der os en isnende kold juleaftensdag med dagsfrost og sne – i så rigelige mængder – og i så stort et omfang, at julen kan blive landsdækkende hvid.

Andre vejrtjenester melder så omvendt, at det ikke bliver så koldt, at der kommer sne.

Men nu er muligheden for en hvid jul her i Nordjylland i hvert fald ikke helt afskrevet endnu.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.