Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe forvirring: Får vi hvid jul i Nordjylland?

Af Stine Kjølby Christensen

Først var der ikke stor chance for hvid jul. Så var der rigtig stor chance for hvid jul i netop Nordjylland. Så var det ikke sikkert alligevel.

Ja, hvis der er noget, vi ikke kan styre – hvor end vi gerne ville – så er det vejret.

Det er virkelig kommet til udtryk de sidste par dage, hvor vejrudsigterne har været i nord, syd, øst og vest … og ingen har helt vidst, hvad de skulle forvente.

Nu har vi hos MigogAalborg kontaktet den vagthavende ved DMI for at få et klart svar.

Ingen hvid jul i Nordjylland

Desværre er der ikke gode nyheder for os, der skal holde jul i det nordjyske.

“Som det ser ud nu, så får Vendsyssel og Nordjylland ikke udpræget hvid jul. Det nedbør, der kommer til at falde, bliver som slud- og tøsne. Især i storbyerne er der for varmt til, at det kan blive liggende,” fortæller Bolette Brødsgaard, vagthavende ved DMI, og fortsætter:

“I nat kan der komme lidt sne, og temperaturen gør, at der er lidt større chance for, at det bliver liggende – men det bliver ikke i store mængder.”

Er man fast besluttet på, at man vil have hvid jul i år, så skal man sætte GPS’en efter Midtjylland, hvor prognoserne er lidt mere optimistiske.

“Især omkring det midtjyske kan der godt komme 3-5 cm. sne, så her er chancerne for en hvid jul størst. Til gengæld kan jeg se, at Nordjylland alligevel får nogle rigtig flotte juledage med masser af sol fra i morgen.

Men man skal nok ikke give en kælk i julegave” slutter Bolette med ønsket om en glædelig jul.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.