Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eksperter slår fast: Den Hvide Haj vil komme til Danmark

Af Michael Qureshi

Vi har efterhånden set lidt af hvert her i Aalborg.

Vi har haft en hyggelig delfin, som boltrede sig langs Havnefronten i lang tid.

Tidligere på året fik vi så besøg af en spækhugger, der vækkede opsigt i hele Danmark.

Den svømmede rundt i Limfjorden i Aalborg-området og på et tidspunkt troede alle, den ville dø, før den livede op og svømmede væk.

Den næste gæst i farvandene heroppe kan dog være en knap så hyggelig gæst.

Eksperter forudser nemlig, at det kun er et spørgsmål om tid, før Den Hvide Haj gæster danske farvande.

Tæt på optimale forhold for Den Hvide Haj

Den store blåfinnede tun har også fundet vej til dansk farvand, og det kombineret med sæler, højt saltindhold i vandet og ikke mindst stigende havtemperaturer kan sagtens friste nye gæster.

Det er nemlig tæt på optimale forhold for et af havets vildeste dyr. Nemlig Den Hvide Haj. Den er flere gange de seneste år spottet ved England.

“Det er sikkert, at den kommer, men det er usikkert, hvornår den kommer,” fortæller marinebiolog og akvariechef ved Biologisk Institut på Københavns Universitet til Ekstra Bladet.

“Hvidhajen kan bedst lide en temperatur på 12-17 grader, så klimaforandringerne vil med tiden skubbe hvidhajen længere nordpå,” fortsætter han.

En strejfer er absolut sandsynligt.

De vil komme forbi

TV 2 har tidligere talt med Lars Skou Olsen, der er teknisk chef ved Den Blå Planet i København.

Han slår fast, at han ikke tror på, at Den Hvide Haj lige nu og her søger direkte mod Danmark – men en strejfer eller to er absolut sandsynligt med de nuværende forhold.

“Det kan sende nogle afsted på en strejftur et sted, hvor de ikke har været før.

Og det er så dér, at der måske kan være en mulighed for, at de kommer ud af Middelhavet, ind i Den Engelske Kanal og bliver fanget af Jyllandsstrømmen langs den jyske kyst. Og siden følger føden den vej ned,” siger Lars Skou Olsen.

I 2022 blev tre meter lang rævehaj på 198 kg fanget helt tilfældigt ved Skagen. Det kan du læse mere om her.

Eksperter slår fast: Den Hvide Haj vil komme til Danmark
Rævehajen der blev fanget i Nordjylland Foto: Restaurant Arken

Del artikel

Andre læser også