Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvid chokolade og karameliserede popcorn: Denne nye cruffin skal du smage

Af Emil Kjær Jørgensen

Er man inkarneret croissant-fan, så har man sikkert allerede stiftet bekendtskab med den geniale spise: Cruffin.

Som navnet måske afslører, at dette et perfekt sammensurium af en croissantdej – i en muffinform.

Hos Bread By Kaerup har man længe forkælet sine kunder med netop cruffins, men som altid mener indehaveren William Kærup, at alt kan forbedres – selv en cruffin.

Det beviser han nu ved at lancere en cruffin-variant med et ekstra lag kærlighed i form af karamelliserede popcorn og syndigt flødekaramel på toppen, mens dens inderside er fyldt til randen med hvid chokolade-skum … og så er den selvfølgelig dyppet i sukker.

Farligt god!

Man skal nok være noget af en sukkergris for at finde denne cruffin lækker … Men det er vi heldigvis også. Derfor skulle der ikke meget indre overtalelse til, før vi satte vejen mod William for at prøve den nye kage i montren.

Udover kagen bestilte vi naturligvis også en nybagt bolle med én af byens lækreste oste og en kop kaffe on the side.

Hvid chokolade og karameliserede popcorn: Denne nye cruffin skal du smage
Foto: Stine Kjølby Christensen

Til dessert: Cruffin!

Det var mildest talt en fornøjelse for fotografen at fotografere det søde kunstværk, der viste sig at være helt afsindig fotogen fra alle tænkelige vinkler.

Hvid chokolade og karameliserede popcorn: Denne nye cruffin skal du smage
Foto: Stine Kjølby Christensen

Mens vi beundrede den, fortalte William historien om, hvor farligt det var for ham at producere de nye cruffins …

“Man kan jo ikke lade være med at gå og snacke de der popcorn hele dagen … Det er blevet et problem!”

Heldigvis hjalp vi gerne William med at få udryddet en lille del af de karameliserede popcorn, men vi forstod også hurtigt hans frustration: De smager farligt godt.

Hvid chokolade og karameliserede popcorn: Denne nye cruffin skal du smage
Foto: Stine Kjølby Christensen

Det samme gjorde indersiden af den sprøde croissantdej, der som sagt var fyldt med hvid chokolade-creme, der gjorde det svært ikke at elske livet lidt mere pr. bid – imens vi huskede at takke de højere magter for, at denne nu fandtes.

Hvid chokolade og karameliserede popcorn: Denne nye cruffin skal du smage
Foto: Stine Kjølby Christensen

Som med alt andet hos Bread By Kaerup er der ikke uanede mængder af hverken cruffins eller bagværk til rådighed hver dag, så du skal nok ikke overveje det for længe, før du kaster dig ud i din egen hjemmelavede test-smagning.

Men hvad er der i virkeligheden også at overveje?

Den nye cruffin koster 30 kr. pr. stk. og kan købes i hele åbningstiden – så længe lager haves!

Du finder Bread By Kaerups åbningstider her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien