Anmeldelse af Hvem slog min far ihjel?: En stor skildring på en lille scene
På Aalborg Teaters allermindste scenen udspillede sig i går en stor historie.
Historien handler om den franske forfatter Édouard Louis’ barndom, hvor hans hårdtarbejdende, men lettere alkoholiserede far fandt sig selv klemt i systemerne.
Édouards far var på mange måder en mand, der gjorde alt, hvad kan kunne, for at passe ind i det samfund, der omkransede ham. Det var vigtigt for ham at være en rigtig mand der forsørgede sin familie gennem hårdt arbejde på en fabrik, og udadtil også ligne en familiekonstellation, der havde alle værdier og relationer under fuld kontrol.
Desværre er det ikke alting, man selv er herre over, og det må Édouards far lære på den hårde måde.
Hans søn er homoseksuel, hvilket hurtigt bredt sig rundt i landsbyen, og derudover bliver han ryg også knust på hans arbejde, hvilket ikke gør situationen mindre anspændt.
Hele fortællingen om Édouards far fortælles gennem Édouards øjne på en tom scene, hvor kun ganske få sceniske virkemidler er med til at bære historien fremad. Heriblandt lyd, lys og en hvid maske.
I’m a Barbie Girl
Det er Aalborg Teaters skuespiller Evrim Benli, der fremfører monologen, og på sin egen charmerende måde fortæller historien om den homoseksuelle søn, der med insisterende Barbie Girl-fagter igen og igen kæmper for at få sin fars opmærksomhed.
Mens Édouards far kæmper mod systemet og samfundet, der ikke er bygget til at hjælpe en hårdtprøvet mand, kæmper han samtidig med accepten om, at hans søn ønsker sig Titanic i fødselsdagsgave, og ikke en fjernstyret bil.
Trods farens udmelding om, at så får han slet ingenting, ender Édouard alligevel med at vågne op til Titanic på sin fødselsdag. Og dette mønster gentager sig “heldigvis” gennem barndommen, der er turbulent og dramatisk, men uden tvivl også fyldt med kærlighed mellem far og søn.
Hele historien kulminerer til slut, hvor Evrim Benli forklarer, hvordan hans far – i forbindelse med hans ulykke – rammes af nedskæringspolitikken, og familien smuldrer mellem hænderne på ham.
Farens historie er langtfra enestående og trods et til tider kompliceret forhold mellem far og søn, vælger Édouard alligevel at hæve stemmen på sin fars vegne og kæmpe for en bedre verden i fremtiden.
Evrim Benli leverer
MigogAalborg fik lov at opleve Hvem slog min far ihjel? i går til premieren, og her fik vi lov at opleve en fortælling fra bunden af samfundet på allertætteste hold.
Her bliver vi taget med på en rejse gennem Édouard barndomserindringer, hvor hans far insisterede på at fastholde sin hårde facade, der alligevel ind i mellem afbrydes af små, og blødere, anekdoter fra hans fortid.
Evrims monolog blev smukt komplimenteret af musikalske indslag som Let me love you, Barbie Girl og My Heart Will Go On, hvilket blot var med til at understrege den stemning, der raserede inde i den lille dreng, der blot drømte om kærlig opmærksomhed fra sin macho-far.
Samtidig er forestillingen også en skarp analyse af det samfund, som både Édouards far og hans familie levede i – og ikke mindst under.
Evrim leverer det – kort og godt – til perfektion, og man glemte alt om, at hans eneste redskaber var et par sorte vægge, et gulvtæppe og frisk luft fra gaden.
Vi kan kun anbefale, at man prioriterer en tur i teatret for at opleve det på egen hånd. Ikke mindst grundet de mange ting, der lige nu sker ude i verden og som måske kan føles langt væk for den enkelte.
På Aalborg Teater er samfundsproblematikkerne ikke længere end en spytklat væk, og det er umuligt ikke at gå påvirket derfra.
