Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvem er Nordjyllands bedste? To Aalborg-kokke kæmper om prestige og penge

Af Michael Qureshi
Dennis Carlsen fra Restaurant Bühlmann
Foto: PR
Dennis Carlsen fra Restaurant Bühlmann Foto: PR

Der er fart over feltet i den nordjyske kokkebranche i disse dage.

Ikke nok med at nye hotte restauranter skyder op over det hele i både Aalborg og resten af Nordjylland, så er der også gang i en del prestigefyldte konkurrencer.

Vi har allerede omtalt det store slag mellem Nordjylland og København 20. august i Kødbyen i Copenhagen Cook-off. Det ser vi frem imod med stor spænding.

Men allerede på lørdag afvikles endnu en interessant kokke-konkurrence, og det er lige her i Nordjylland.

Nordjyske Mesterskaber i brug af lokale råvarer finder sted i Hirtshals i morgen lørdag 6 august, og det er altså en af dem, som der er en enorm prestige i at vinde.

Vinderen henter ud over æren i at være nordjysk mester også en pengepræmie på 20.000 kr. Derudover går vinderen videre til landsfinalen under Food Festivals i Aarhus 4. september.

Det er Hirtshals Fiskefestival der igen i år arrangerer kokkekonkurrencen Local Cooking Nordjylland. Festivalens gæster får mulighed for at overvære den spændende konkurrence mellem otte af Nordjyllands bedste kokke på klos hold.

Otte af Nordjyllands toprestauranter er repræsenteret. Så hvis man vil se, hvordan rigtige top-kokke arbejder koncentreret og få inspiration derigennem, så bør man tage til Hirtshals.

Der er også god grund til at tage turen fra Aalborg. To af Aalborgs dygtigste drenge er i aktion i kamp på lørdag. Det er Mads Hyllested fra Applaus, der også er teamchef for Nordjyllands hold i dysten mod København senere på måneden.

Aalborg
Applaus holder til Ved Stranden

Og så deltager også Dennis Carlsen fra den anerkendte gourmet-restaurant Bühlmanns.

Mads Hyllested fra Applaus fortæller her, hvorfor det er vigtigt for ham og Applaus at deltage i Local Cooking Nordjylland.

“At deltage i Local Cooking er for mig en festlig ting. Eventen kører på andet år og har til formål at skabe bevågenhed omkring nordjyske råvarer, fisk såvel som ingredienser fra det nordjyske landskab.

Jeg er på mange måder rigtig glad for, at Applaus er en del af denne event. Jeg er stolt over, at vi blev udtrukket blandt de deltagere, som skal kokkerere på havnen i Hirtshals, men ligeså meget for at have muligheden for at støtte op om de fødevarer arrangementer, som bliver sat i værk. Jeg synes, at det er vigtigt at stille op og vise flaget når diverse events sættes op. For kun på den måde gider arrangørerne at blive ved, og bevågenheden omkring den nordjyske restaurantscene forstærkes.”

Om vinderchancerne siger Mads Hyllested;

“En ting er sikkert og vist. Jeg tager til Hirtshals for at vinde! Kan ikke overskue andet, haha.”

Bühlmann i Aalborg
Dennis Carlsen fra Restaurant Bühlmann ved Hotel Scheelsminde repræsenterer Aalborg sammen med Applaus
Foto: PR Bühlmann

De øvrige seks toprestauranter, som Aalborg-stederne skal dyste imod er følgende

Ruths Hotel i Skagen

Essens i Frederikshavn

De2Have i Skagen

Svinkløv Badehotel

Fyrklit i Hirtshals

Brøndums Hotel i Skagen

Dommerne er:

Ole Troelsø, anmelder og madredaktør på Børsen
Mikael Christensen, Food & Beverage manager på Musikkens Hus
Michael Pedersen, køkkenchef på den kommende genåbnede Tabu og Can Blau
Thorsten Schmidt, topkok og konsulent hos Malling & Schmidt
Lars Enevold Pedersen, direktør i Visit Nordjylland
Lars Kragelund, udviklingsdirektør hos Arcusgruppen som laver Rød Aalborg og Gl. Dansk

Arrangør René Langdahl fortæller, hvad det er, man vil opnå med det store event i Hirtshals.

“Vil vil sætte fokus på lokale råvarer i hele Danmark, og her i Nordjylland vil vi selvfølgelig sætte fokus på regionens bedste fisk. Meningen er, at deltagerne skal servere deres deltagerret ude på restauranterne i den efterfølgende periode. Turister skal have bedre madoplevelser i ferietiden, ude langs de danske kyster og opleve bedre sammenhæng mellem en lokal madkultur, tilgængelighed af lokale råvarer og det regionerne slår sig op på markedsføringsmæssigt.”

Hvilken prestige er der for den enkelte kok og restauranten at vinde det her?

“20.000 kr. og æren som den bedste og skarpeste kok, der oven i købet kan formidle den gode historie om de nordjyske kvalitetsråvarer, idet storytelling tæller med i pointregnskabet. Vores region har så gode restauranter efterhånden, at de fortjener langt mere fokus, også overfor turister, der måske ovenikøbet kunne finde på at vælge en rejse til den nordjyske region NETOP fordi her er så gode spisesteder og ikke adgang til den bedste fisk og skaldyr.”

HVOR

Beddingkajen på Hirtshals Havn

HVORNÅR
Lørdag den 6. august klokken 10:00-14:00

HVOR MEGET
Konkurrencen er åben, og det er gratis at følge med, når kokkene tilbereder, serverer og bedømmes.

Læs mere om arrangementet her

Fik du læst interviewet med Dennis Carlsen fra Restaurant Bühlmann.

Blev fundet på jobnet: Aalborgs nye stjernekok nomineret til pris

Dennis i Aalborg

Del artikel

Andre læser også