Stor turnering vender tilbage: Hvem er byens bedste til ølbowling?

Ingen sommerfest uden en nervepirrende og tørstslukkende omgang ølbowling.
Hvis du altid føler, at du er mesteren til det geniale drukspil, så har du snart mulighed for at få bevis for det.
For nu vender Aalborgmesterskaberne i Ølbowling tilbage.
“Sidste år satte vi gang i traditionen med et brag med over 50 deltagere. I år bliver det endnu vildere, og endnu større,” lover arrangørerne.
Det er lørdag d. 8 juli klokken 12.00, at det går løs i Kildeparken.
Meget mere i vente
I år har man indgået et partnerskab med REKOM, og der vil derfor både være fede præmier til nattelivet på højkant, samt et officielt afterparty i Jomfru Ane Gade.
“Du kan allerede nu forberede dig ved at finde den bedste makker nogensinde, og selvfølgelig invitere alle dine venner og veninder med som support, fortæller arrangørerne.
Det hele finder sted i Kildeparken. Du finder info om tilmelding her.