Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Alle kan stille op: Hvem er Aalborgs bedste til karaoke?

Af Emil Kjær Jørgensen

Nu har du igen mulighed for udleve din indre Britney Spears, Adele, Justin Bieber eller Rasmus Seebach foran et begejstret publikum – og med mulighed for at vinde store præmier.

Aalborgmesterskaberne i karaoke vender nemlig tilbage i år – større end nogensinde.

Der er indledende runder lørdag d. 15 april og fredag d. 8 september, mens den store finale er 20. oktober.

“Interessen for Aalborgmesterskaberne i karaoke bliver bare større og større, og vi glæder os helt vildt til igen at byde en masse håbefulde sangere velkommen på scenen.

Derfor skal man heller ikke tøve med at få sig meldt til, hvis man har en drøm om at få en oplevelse for livet – og ikke mindst muligheden for at vinde masser af store præmier,” fortæller konferencier og showmaster, Johnny Hurup.

Sådan tilmelder du dig

Det er helt gratis at deltage, og tilmelding skal ske på tilmeld@gribmikrofonen.dk.

Sangen du vælger at synge, skal være tilgængelig på YouTube.

Vinderen af ”Aalborg Mesterskab i Karaoke 2023” bliver fundet ved publikums afstemning og et dommerpanel til den store finale 20. oktober.

Konferencier og showmaster Johnny Hurup styrer som altid løjerne fra scenen, og der er masser af store præmier på spil.

Skulle du gå hele vejen, kan du se frem til en førstepræmie i form af et gourmet weekendophold for to personer til Hotel Amerika i Hobro og en studieindspilning hos Aalborg Lydstudio – og en stor pokal sponsoreret af Torvets smykker og ure – Vejgaard Torv.

Derudover bliver der også trukket lod om præmier til publikum, hvor du kan vinde alt fra gavekort, middage, shots, specialøl, helflasker, koncertbilletter, cocktails og meget mere.

Hvad: Aalborgmesterskaberne i Karaoke
Hvor: Café Frederiksberg
Hvornår: Indledende runde 1: Lørdag d. 15 april, Indledende runde 2: Fredag d. 8 september. Finale: 20. oktober.
Pris: Det er gratis at deltage, og fri entre alle 3 dage

Du finder meget mere info her.

Del artikel

Andre læser også