Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvad skal jeg lave i Aalborg til sommer?

Af Redaktionen

Bor du i Aalborg eller omegn, og mangler du noget at lave enten alene eller med veninderne til sommer? Aalborg har en masse hyggelige ting at foretage sig til sommer, hvad end det er at opleve naturen, seværdigheder eller diverse begivenheder, som foregår denne sommer. Læs videre i artiklen her, hvis du ønsker tips til, hvad du kan lave i Aalborg til sommer.

Gå en hyggelig tur i byen

Ønsker du at nyde det lækre vejr i dit eget selskab i Aalborg denne sommer, så kan du med fordel tage de gode sko på, og tage ud og gå en tur ud for at opleve byen. Hvad end det er for at tage et smut forbi havnen, gå en tur langs de smukke parker eller måske opleve den smukke streetart byen har at tilbyde, så er der rigeligt at opleve i byen. Særligt i varmen er det ekstra lækkert at bare gå og nyde naturen i solskinsvejret. En ekstra ting du kan lave, mens du er ude at gå en tur, er at lytte til lydbøger. Hvad end du er til krimier, science fiction eller noget helt tredje, findes der noget til enhver stil og genre, så du kan med fordel tjekke dette ud, hvis du vil have noget i ørene, mens du er ude og gå en tur. Du kan også tage din mor, kæreste eller en veninde under armen og nyde byen sammen på en gåtur.

Tag ud og nyd en svømmetur

Elsker du at bade? Så kan du opleve hav, strand og fjord i Aalborg, hvor du har mulighed for at køle dig ned med en dukkert til sommer. Du kan vælge at besøge Vestre Fjordpark, som ligger tæt på Aalborg midtby. Hvad end du blot ønsker en lille svømmetur eller måske sejle i kano, så er dette også muligt her. Vestre Fjordpark er det tidligere friluftsbadet, som er oplagt for alle aldre, da der her findes en masse forskellige faciliteter til alle aldersgrupper. Der er åbent døgnet rundt og der er gratis entre, så der er rig mulighed for alle at komme et smut her forbi til sommer.

Besøg dyrene i Aalborg Zoo

Er du glad for eksotiske dyr, og ønsker du at komme helt tæt på disse? Så kan du med fordel tage et smut i Aalborg Zoo! Her har du mulighed for at opleve dyr som chimpanser, elefanter, giraffer, kænguruer og mange, mange flere. Er du fan af løvernes konge, så har du mulighed for at se ”Timon, Pumba og Simba”, da de både har surikater, vortesvin og løver, så det er ligesom at opleve filmen på tæt hold! Her er det tilladt at tilbringe sin egen mad, og du kan derfor pakke en madpakke til at tage med til at spise rundt omkring på de forskellige borde og bænke, så du kan tilbringe mange timer her.

Tag ud og shoppe med veninderne

Hvis du ønsker at tage ud og shoppe med veninderne til sommer, så er der rig mulighed for det i Aalborg. Hvis I ønsker at nyde det gode vejr udenfor, kan I tage et smut forbi byen og kigge på butikker. Dog er det også muligt for jer at komme en tur i skyggen og shoppe i Aalborg Storcenter, som også har en masse butikker og cafeer, som dig og dine veninder kan nyde godt af til sommer.

Du kommer ikke til at kede dig til sommer, når du befinder dig i Aalborg, og byen har en masse forskellige ting at byde på. Vi håber, at I nyder sommeren i Aalborg, og kan bruge inspiration fra denne artikel til, hvad I skal lave i Aalborg til sommer.

Del artikel

Andre læser også