Nu kan du blande dig: Hvad skal der ske med to tomme skoler?

Der sker snart store ting og sager på to lukkede skoler i Aalborg-området.
Aalborg Kommune har indgået en aftale med AART Architects, der skal bistå kommunen med at finde frem til, hvad Skansevejens og Byplanvejens Skole kan udvikles og anvendes til.
Baggrunden for samarbejdet er, at Aalborg Byråd har vedtaget at sælge Skansevejens Skole, Byplanvejens Skole og Kjellerupsgade Skole med et samlet indtægtskrav på 110 mio. kr.
Bygherrerådgiveren bistår kommunen med at vurdere, hvad skolerne og arealerne kan udvikles og anvendes til ud fra et byplanmæssigt perspektiv, med fokus på bl.a. potentiale, kulturarv, bæredygtighed og økonomi.
Læs også: Nu starter arbejdet: To lukkede skoler i Aalborg skal have nyt liv Men inden da vil Aalborg Kommune gerne fortælle mere om visionerne.
Det sker på to forskellige borgermøder, hvor du blandt andet præsenteres for visionsarbejdet og processen for udvikling og salg af skolerne.
Samtidig får du mulighed for at stille spørgsmål og komme i dialog med kommunen omkring arbejdet.
Borgermøde om Byplanvejens Skole
På borgermødet om Byplanvejens Skole vil Aalborg Kommune orientere om visionsarbejdet, tidsplan/proces for udvikling
og salg, samt give et indblik i de første volumenstudier, som AART har lavet for skolen.
Efter præsentationen får du mulighed for at stille spørgsmål og tage en snak med kommunen om visionen og de foreløbige skitseforslag/volumenstudier.
Program
- Klokken 17.00 – 18.00: Status på visions- og udviklingsarbejdet for Byplanvejens Skole.
Mød blandt andet Peter Lindholt, rådmand for Teknik og Miljø og Jens Rex, stadsarkitekt. - Klokken 18.00 – 20.00: ‘Åbent kontor’ – giv din mening til kende i mindre grupper.
Hvornår: Tirsdag den 28. april 17-20
Hvor: Sognesalen ved Gug Kirke – Nøhr Sørensens Vej 7, 9210 Aalborg SØ
Borgermøde om Skansevejens Skole
På borgermødet om Skansevejens Skole vil Aalborg Kommune orientere om visionsarbejdet, tidsplan/proces for udvikling
og salg, samt give et indblik i de første volumenstudier, som AART har lavet for skolen.
Efter præsentationen får du mulighed for at stille spørgsmål og tage en snak med kommunen om visionen og de foreløbige skitseforslag/volumenstudier.
Program
- Klokken 17.00 – 18.00: Status på visions- og udviklingsarbejdet for Skansevejens Skole. Mød blandt andet Peter Lindholt, rådmand for Teknik og Miljø og Jens Rex, stadsarkitekt.
- Klokken 18.00 – 20.00: ‘Åbent kontor’ – giv din mening til kende i mindre grupper.
Hvornår: Mandag den 4. maj 17-20.
Hvor: Torvet 5, 9400 Nørresundby – Den gamle byrådssal