Mystisk banner på Aalborg City Gymnasium: Hvad betyder 3965?
Da elever, lærere og ansatte mødte ind på Aalborg City Gymnasium mandag morgen, ventede der dem et opsigtsvækkende syn.
På et kæmpe banner stod der blot: “3965.”
Uden yderligere forklaring.
Det fik flere til at standse op og diskutere med klassekammerater og kollegaer: Hvad mon det tal betød?
Var det antallet af timer til årets dimission? Lærernes nye timeløn? Eller måske antallet af bøger på skolen?

MigogAalborg har kontaktet rektor Anders Bach fra Aalborg City Gymnasium for at få et svar.
Men han er ikke meget for at afsløre betydningen af det mystiske tal.
“Mon ikke spændingen bliver udløst lidt senere på måneden? Det føler jeg mig ret sikker på. Indtil da er man velkommen til at gætte løs,” lyder hans kryptiske kommentar.
Sådan så det ud, da lærer og elever mødte ind i morges: