Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Husk skiftetøj: Sådan bliver vejret på Nibe Festival

nibe-festival-camp-oest-1-1024x585

I morgen går det løs i Skalskoven, når Nibe Festival for gud-ved-hvor-mange-gange er tilbage.

Det er altid spændende, når vi nærmer os, hvordan årets festivalvejr bliver – for det er unægtelig noget sjovere at skråle med til Rasmus Seebach, hvis der ikke er 29 grader eller tordenbyger på Hestepladsen.

MigogAalborg har været i kontakt med DMI og har bedt om en meget lokal vejrudsigt for netop Nibe.

Indtil videre ser det ud til, at onsdagens gæster bliver dem, der er mest heldige med vejret.

Herfra ser det ud til at blive en mere våd omgang, der både inkluderer regn, byger og torden.

5 gode råd til at overleve en våd festival:

Vandtæt udrustning: Pak vandtæt tøj og sko, herunder en ordentlig regnjakke, regnbukser og vandtætte støvler.

Det vil forhåbentlig holde dig tør og komfortabel, så du kan nyde festivalen uden at blive gennemblødt.

Skiftetøj: Medbring ekstra sæt tøj, især sokker og undertøj, da de hurtigt kan blive våde.

At skifte til tørt tøj kan gøre en stor forskel for humøret, hvis alt er vådt og uoverskueligt.

Tørre gemmesteder: Find steder på festivalområdet, hvor du kan tage ophold og holde dig tør, når regnen bliver for meget.

Nibe Festival har flere overdækkede områder, hvor man kan hænge ud og holde sig tør – indtil næste koncert.

Klæd om før koncerterne: Har du ikke uanede mængder af skiftetøj med, så prioriter at skifte før en koncert.

Det kan hurtig blive en våd omgang, hvis regnen siler samtidig, så sørg for et godt udgangspunkt, før den går i gang, så du kan klare det længst muligt.

Bevar det gode humør: Husk at festival langt henad vejen handler om oplevelsen og fællesskabet.

Tag regnen med et smil, del gode stunder med venner og nye bekendtskaber, og fokuser på de positive sider af festivalen.

Et positivt mindset og en god holdning kan gøre hele forskellen!

Sådan bliver vejret

Onsdag: Der vil være lidt eller nogen sol i begyndelsen, men efterhånden vil himlen blive mere skyet.

Senere på dagen og om aftenen kan der forekomme byger.

Temperaturen når op omkring 17 grader, og der vil være let til jævn vestlig vind.

Torsdag: Dagen forventes mest skyet med perioder med regn og byger, som til tider kan være ledsaget af torden, især om formiddagen.

Temperaturen når op omkring 15 grader, og vinden vil være jævn til frisk fra syd og sydvest.

Fredag: Vejret vil være skyet med forekomst af byger, hvor nogle kan være med torden.

Temperaturen når op omkring 15 grader, og vinden vil være let til jævn fra vest.

Lørdag: Forvent en skyet dag med regn og byger.

Temperaturen når op omkring 18 grader, og der vil være let til jævn sydvestlig vind.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.