Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se dit drømmehus: HusCompagniet præsenterer banebrydende app

Af Michael Qureshi

Kataloger er oftest noget, man lige bladrer igennem, og efterfølgende hælder i den nærmeste papcontainer.

Men Danmarks største typehusfirma HusCompagniet er nu kommet på markedet med et katalog, der ikke er set før i byggebranchen. Samtidig har man lanceret en app, der er helt banebrydende på den måde, at den spiller sammen med kataloget.

Her kan man scanne selve plantegningen af det hus, man drømmer om, og derefter “gå rundt” i huset på sin smartphone.

Se dit drømmehus: HusCompagniet præsenterer banebrydende app

Alle huse i kataloget er bygget i virkeligheden

Det er samtidig også helt unikt, fordi alle huse, man kan se i kataloget, er bygget i virkeligheden.

“Vi har formået at udnytte vores historik ved, at vi har bygget så mange forskellige slags huse. Alle de huse, der er vist som inspiration, er ikke animation. Det er alle huse, der har været brugt som udstillingshuse,” siger Peter Jakobsen, afdelingsdirektør for HusCompagniet i Nordjylland.

Målt på omsætning og størrelse er den nordjyske afdeling af HusCompagniet, med kontor og showroom på Blytækkervej 18-20 i Aalborg, en af de største ud af alle virksomhedens p.t. 11 afdelinger i Danmark.

Kataloget, der kom ud i år, hedder “Vores Livs Hus”, og er en fremragende forberedelse for enhver potentiel husbygger, når man undersøger markedet og mulighederne.

HusCompagniets katalog

“Halvdelen af de kunder vi bygger for, er helt nye på området. Vores verden er fyldt med fagudtryk. For eksempel hvad er forskellen på klassisk parcel eller moderne parcel? Hvad er funkis? Alt det får man svar på i kataloget, som er uden sammenligning det mest gennemarbejdede, jeg har siddet med i mine år i branchen,” forklarer Peter Jakobsen.

Har taget rigtig godt imod kataloget

Da MigogAalborg besøger HusCompagniets nordjyske base i Aalborg, tager vi også en snak omkring opfølgning på katalogbestillinger. HusCompagniet ringer altid til kunderne, når de har haft tid til at gennemse kataloget og teste app’en.

“Kunderne har taget rigtig godt imod kataloget. Mange siger, at det jo er en hel bog, de får, og den faktisk også er ret flot at have liggende fremme. De oplever, at det ikke bare er en bog fyldt med billeder af huse, men især app-delen får de meget ud af.

Vores indtryk er helt sikkert, at kunderne er bedre forberedt til første møde, og dermed bliver kvaliteten af mødet også på et højere niveau,” siger Peter Jakobsen.

Se dit drømmehus: HusCompagniet præsenterer banebrydende app
Peter Jakobsen er afdelingsdirektør for HusCompagniet i Nordjylland

Med til kataloget hører også en prisbog med, hvor man får nogle helt konkrete priseksempler. Det er også noget, som potentielle kunder tager godt imod.

“De kan jo se nogle helt konkrete priseksempler fra virkeligheden, og det giver et godt billede af, hvad de selv skal regne med i budgettet,” forklarer Peter Jakobsen.

Stort fokus på Aalborg-området

HusCompagniet, der er kåret til Årets Husbygger fem år i træk, har stort fokus på Aalborg-området.

Med udgangspunkt i Aalborg og i en radius af 30-35 km rundt omkring har HusCompagniet valgt at investere i jordstykker, for selv at kunne tilbyde den fulde pakke med hus og grund.

Peter Jakobsen, afdelingsdirektør i Nordjylland, fortæller, at man senest har købt jordstykker i Aabybro, Frejlev, Sdr. Tranders, Svenstrup og Støvring samt lavet samarbejdsaftale på flere grunde i Brønderslev.

HusCompagniet åbnede desuden en såkaldt “udstillingsby” på Griegsvej i Frejlev, hvor man har fire fuldt møblerede huse på samme vej.

 

Resten af 2017 kører HusCompagniet også med helt ekstraordinære rabatter, så man blandt andet kan få et nøglefærdigt hus på 151 m2 for under 1,5 mio. kr.

Se dit drømmehus: HusCompagniet præsenterer banebrydende app
Her fra udstillingsbyen i Frejlev

Man har i tilknytning til kampagnen præsenteret det, man kalder en Basis og BasisPlus pakke, hvor kunderne får store rabatter på en lang række ekstraprodukter i sit kommende hus.

Kan bygge sit eget hus billigere end køb i dag

Du kan læse om de forskellige pakker og se prisberegninger på kampagnemodellerne fra 151 til 195 m2 lige her (tal-fakta-priser)

“Hvis man helt nøgternt ser på brugthuspriserne på boligmarkedet lige nu, så ligger de i den højere ende, fordi der er gang i markedet.

Så for mange giver det pludselig mening, at man for samme beløb eller endda billigere kan bygge sit helt eget hus og få det lige præcis, som man vil have det. Vi oplever mange nye kunder, som er kommet frem til denne konklusion,” fortæller Peter Jakobsen.

Du kan bestille HusCompagniets helt unikke katalog Vores Livs Hus lige her

Del artikel

Andre læser også