HusCompagniet kåret til Årets Husbygger fem år i træk: Aalborg er særligt fokusområde

Skrevet af: Michael Qureshi
Peter Jakobsen er
Peter Jakobsen er

Af Michael Qureshi

Annonce

Aalborg og yderområderne er i disse år i en rivende udvikling.

Lejlighedspriserne har i år haft den største stigning blandt samtlige byer i Danmark. Boliga.dk har opgjort, at i postnummer 9210 Aalborg SØ bliver boligen solgt hurtigst i hele landet.

Lysten til at bygge nyt er stor, og derfor er der meget stor efterspørgsel på attraktive byggegrunde. Det er også en af årsagerne til, at Danmarks største typehusfirma HusCompagniet har et helt særligt fokus på Aalborg og omegn.

Målt på omsætning er den nordjyske afdeling af HusCompagniet, med kontor og showroom på Blytækkervej 18-20 i Aalborg, en af de største ud af alle virksomhedens 11 afdelinger i Danmark.

Med udgangspunkt i Aalborg og i en radius af 30-35 km rundt omkring har HusCompagniet valgt at investere i jordstykker, for selv at kunne tilbyde den fulde pakke med hus og grund.

Opkøber attraktive jordstykker i Aalborg

Det er der en helt speciel årsag til, fortæller Peter Jakobsen, afdelingsdirektør for HusCompagniet i Nordjylland.

”Da udbuddet af grunde ikke kan følge med efterspørgslen, har det været en del af vores strategi i Aalborg, at vi har købt attraktive jordstykker for at sikre både os selv og vores kunder. Generelt i hele landet kigger vi på markedet omkring at købe jord.

Vi gør det dog kun steder, hvor det er rentabelt og med forholdsvis hurtig omsætningshastighed, og det må man sige er tilfældet heroppe.

Aalborg og byerne omkring er meget attraktive. Der kommer mange tilflyttere, og der er rigtig mange, som selv vil bygge deres drømmehus. Det har vi tydeligt mærket,” forklarer Peter Jakobsen.

Du kan bygge mange forskellige lækre huse med HusCompagniet

 

Han fortæller, at man senest har købt jordstykker i Aabybro, Frejlev, Sdr. Tranders, Svenstrup og Støvring samt lavet samarbejdsaftale på flere grunde i Brønderslev.

”Vi har det seneste år solgt 100 parcelhus grunde i Aalborg Kommune alene. Det er altså rigtig mange, og det giver noget bund under vores vækst heroppe,” siger Peter Jakobsen.

Bygger 170 huse årligt alene i Nordjylland

Vi møder ham i HusCompagniets imponerende Aalborg-kontor få minutters kørsel fra centrum. Der er sket lidt, siden Peter Jakobsen startede den nordjyske afdeling op i 2009, hvor de sad to ansatte på få kvadratmeter i et industrikvarter i Aalborg Øst.

De er gået fra at sælge 30 huse i deres første leveår i Nordjylland til at de i 2016 solgte godt 170 huse alene i denne region.

Pokalerne for Årets Husbygger fem år i træk

Selve HusCompagniet har også rykket sig gevaldigt, siden de fusionerede FM Søkjær og Interbyg og ret hurtigt blev Danmarks største husproducent.

Knap hvert 3. nyopførte parcelhus står HusCompagniet bag, og nu er de også godt i gang med at erobre terræn i både Tyskland og Sverige. Det økonomiske bagland er der også styr på, da HusCompagniet er ejet af en af Nordens største kapitalfonde EQT.

Fem år i træk kåret til årets husbygger

Peter Jakobsen peger på tryghed som en af årsagerne til, at hovedparten af danskere, der skal have opfyldt deres egen husdrøm, vælger HusCompagniet.

”Først og fremmest så har det en rigtig stor betydning, at vi fem år i træk er kåret til ”Årets Husbygger” på anmeld-håndværker.dk.

Det er jo kunderne selv, der går ind og anmelder, og de er jo lige præcis vores vigtigste ambassadører. Vi scorer desuden også fem stjerner på Trustpilot og får rigtig mange bedømmelser. Det giver jo noget tryghed, at andre har haft gode erfaringer med os,” lyder det fra Peter Jakobsen.

Et af HusCompagniets huse

Han tilføjer;

”Vi sørger for at holde kunderne i hånden hele vejen fra start til slut i den proces, som vi kalder kunderejsen. Vores bygherrer har tilknyttet en personlig byggerådgiver, byggeleder og tegner, som er deres og som har tid til at lytte på deres ønsker og behov. Vi gør også meget ud af at forventningsafstemme økonomien med vores kunder.

Vi kommer ikke med løsningsforslag, der ikke har hold i virkeligheden. Vi laver nogle budgetter, hvor vi nødvendigvis ikke kommer med det billigste tilbud, men vi går efter tal, der kan holdes. Alt for mange, der bygger huse i dag, bliver overrasket af overskredne budgetter, og det er ikke noget, vores kunder skal opleve,” forklarer Peter Jakobsen.

Nedbryder fordommen om typehuse

Hos HusCompagniet har man også oplevet en stor vækst af kunder, fordi man har været gode til at nedbryde fordommen om, at de kun bygger ens typehuse.

”Alle huse vi sælger er i større eller mindre grad med individuel indretning. Vi har et inspirationskatalog med forskellige indretninger og arkitekturer, som vi har bygget før, og så kan kunderne selv bestemme i tegnefasen, om der skal flyttes en væg her, eller om der skal byttes om på størrelserne af værelserne.

Det eneste der har indflydelse på prisen er, hvis huset bliver større eller mindre og i den dur.

Men alle små detaljer omkring husene har man indflydelse på. Kundernes store fordel ved os er selve udførslen. Det er afprøvede løsninger, fordi vi hvert år bygger så mange huse og hele tiden tilpasser løsningerne ud fra kundernes erfaringer,” forklarer Peter Jakobsen.

Er lokale i Aalborg

Selv om HusCompagniet er en landsdækkende kæde, så gør man meget ud af at være lokale i Aalborg og Nordjylland.

”Vi støtter f.eks. Hele Nordjyllands Hold AaB og inviterer vores kunder med ud til kampe. Vi bruger lokale håndværkere og lokal arbejdskraft, som vi har haft et godt samarbejde med igennem mange år.

Det er vigtigt for os at understrege, at vi et et lokalt byggefirma, der så har den fordel, at vi er en del af en bundsolid landsdækkende virksomhed,” slutter Peter Jakobsen.

Du kan læse mere om HusCompagniet og se hvor de har udstillingshuse her i Aalborg-området lige her

Besøg HusCompagniets flotte afdeling her
Blytækkervej 18
9000 Aalborg
Du kan kontakte dem på:
9811 1133