Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom med på Tour De Nordjylland: Se mange nybyggede huse på samme dag

Af Christine Luca Hornemann

Er dit nytårsfortsæt at få boligdrømmen opfyldt med et nybygget hjem?

Så afholder HusCompagniet Tour De Nordjylland, hvor de inviterer alle boliginteresserede nordjyder på en ekstraordinær inspirationstur i 11 forskellige huse og showroomet i Aalborg.

Det sker på søndag den 13. Januar. Her har du mulighed for at opleve HusCompagniets forskellige huse i udstillingsbyerne og det store showroom i Aalborg.

Inspirationsturen er arrangeret i anledningen af at HusCompagniets nordjyske afdeling har 10-års jubilæum. Det skriver byggefirmaet i en pressemeddelelse.

10 års jubilæum i Aalborg

I 2009 byggede HusCompagniet Aalborg deres første hus i Nordjylland, og siden har de hjulpet over 1300 familier med at få et nyt hjem.

”Vi oplever i øjeblikket en stor interesse for og efterspørgsel på nybyggeri i det nordjyske, og derfor er det også helt oplagt, at de ti år bliver fejret med en ekstraordinær inspirationstur, som vi har valgt at kalde Tour de Nordjylland.

Her kan alle, som overvejer at bygge hus, tage på tur rundt til vores udstillingshuse i Nordjylland og blive inspireret af de mange forskellige muligheder,” siger Peter Jakobsen, der er afdelingsdirektør i HusCompagniet i Aalborg.

HusCompagniet er Danmarks største parcelhusbygger, og er fem år i træk blevet kåret til årets husbygger.

Kom med på Tour De Nordjylland: Se mange nybyggede huse på samme dag

De 11 huse er alle bygget af HusCompagniet og ligger spredt i hele Nordjylland – fra Thisted i Vest, Skagen i Nord og Støvring i Syd.

I Aalborg på Griegsvej i Frejlev vil hele udstillingsbyen med fire huse være åben, hvor der for nyligt er kommet to nye huse, som man kan se.

Alle huse er bygget i forskellige arkitekturer med en stor variation af boligløsninger og -materialer:

”Vi har i de seneste år fokuseret meget på produktudvikling, og det kommer også til udtryk i vores Tour de Nordjylland, hvor man kan se mange forskellige løsninger, som er tilpasset forskellige stilarter og trends, så der er noget for enhver smag.

Vi viser både vinkelhuse, H-huse og længehuse i klassisk og moderne funkis stil,” siger Peter Jakobsen og fortsætter:

Kom med på Tour De Nordjylland: Se mange nybyggede huse på samme dag

”Samtidig har vi sørget for en meget virkelighedsnær oplevelse, da alle huse er fuldt møblerede. Indvendigt vil det være muligt at blive inspireret både i forhold til eksempelvis køkkener, badeværelser, gulve og forskellige indretninger.

Således kan man køre fra hus til hus og sammenligne boligerne, så man lettere kan danne sig et overblik over de mange muligheder og gøre boligdrømmene mere håndgribelige.”

Hvis du ønsker at få nybygger-drømmen opfyldt, så læs meget mere her

HusCompagniet vil sørge for lidt godt til ganen i form af en god kop kaffe og overraskelser til børnene i alle husene.

Tour De Nordjylland, som fungerer som et åbent hus arrangement vil være fra klokken 11-16 på følgende adresser:

  1. Showroom, Blytækkervej 18-20, 9000 Aalborg
  2. Griegsvej 134, 9200 Aalborg SV
  3. Griegsvej 158, 9200 Aalborg SV
  4. Griegsvej 160, 9200 Aalborg SV
  5. Griegsvej 179, 9200 Aalborg SV
  6. Midgården 40, 9230 Svenstrup
  7. Rådyret 207, 9530 Støvring (En del af BygNordjysk – så kun åbent fra kl. 13-15)
  8. Nørre Mølle 27, 7700 Thisted
  9. Horsbækken 16, 9440 Aabybro
  10. Ådalen 2, 9700 Brønderslev
  11. Ådalen 16, 9700 Brønderslev
  12. Guldmajsvej 12, 9990 Skagen

 

Del artikel

Andre læser også