Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kig på nybyggeri: HusCompagniet holder Åbent Hus i udstillingsby

Af Michael Qureshi
Foto: Christine Luca Hornemann Nielsen, MigogAalborg
Foto: Christine Luca Hornemann Nielsen, MigogAalborg

Hvis 2019 er året, hvor planerne om at bygge selv skal indfries, så kunne der måske være inspiration at hente de kommende dage.

Torsdag og fredag d. 27. og 28. december fra 11-16 holder HusCompagniet Åbent Hus i deres udstillingsby i kort afstand fra Aalborg.

Her ligger flere forskellige af deres nybyggede huse i samme område på Griegsvej i Frejlev. Det skriver HusCompagniet i en pressemeddelelse.

Afbræk fra jule- og gaveræs

Og det er måske en tanke værd efter nogle dage indendørs rundt om juletræet og julefrokosterne med familien.

“Husk at når man bygger med os, så kan vi formidle gratis grundkøbskredit. Vi har uglebamser og små vingummiposer til børnene. Tag et afbræk fra jule- og gaveræs og kig forbi os til en god og hyggelig byggesnak,” siger afdelingsdirektør Peter Jakobsen i pressemeddelelsen.

HusCompagniet er Danmarks største parcelhusbygger, og er fem år i træk blevet kåret til årets husbygger.

De seneste syv år er der sket enormt meget på byggefronten i Frejlev, og der er i alt blevet opført intet mindre end 220 nye parcelhuse.

Den udvikling oplever man især hos HusCompagniet, som står for en tredjedel af alle nybyggede huse i Region Nordjylland og for en endnu større andel i Frejlev.

Kig på nybyggeri: HusCompagniet holder Åbent Hus i udstillingsby

Huse giver et godt indtryk af behov

Derfor har HusCompagniet åbnet denne “udstillingsby”, hvor interesserede byggelystne nordjyder kan komme og få et indblik i de mange byggemuligheder.

“Udstillingsbyen består af huse i forskellige størrelser, som alle har forskellige varianter af eksempelvis tagløsning, gulv, loft, køkken og badeværelse.

Det giver muligheden for, at man nemt kan gå fra hus til hus og sammenligne løsningerne, og byggelyste nordjyder kan således fra start danne sig et indtryk af, hvad de har af ønsker til deres hus,” fortæller Peter Jakobsen.

Han forklarer supplerende, at HusCompagniet således har fuldt møbleret alle husene og lavet eksempelvis færdige haver med alt fra haveanlæg, terrasser, flagstang og så videre, så man kan danne sig et helt konkret indtryk af sine egne byggedrømme.

Kig på nybyggeri: HusCompagniet holder Åbent Hus i udstillingsby

 

I udstillingsbyen kan man også få fremvist intelligent el-styring, hvor man på en iPad eller tablet kan aflæse strøm, el og varmeforbrug.

På den måde indeholder husene noget for enhver smag, og der er taget højde for, at nogen ønsker helt traditionelle løsninger, mens andre interesserer sig for de nyeste smart home-teknologier.

Hvad: Åbent Hus i udstillingsby
Hvor: Griegsvej i Frejlev
Hvornår: Torsdag d. 27. og fredag d. 28. december kl. 11-16 begge dage
Mere info her

 

Del artikel

Andre læser også