Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Melder nyt ud: Ændrer tidsperiode med Pfizer-vaccinen

Af Michael Qureshi

Hvis man har fået første stik med Pfizer-vaccinen, så kan man nu hurtigere blive færdigvaccineret.

Det melder Sundhedsstyrelsen ud fredag i en pressemeddelelse.

Derudover kan alle, som skal vaccineres med vaccinen fra Pfizer-BioNTech, nu få sit 2. stik blot 3 uger efter 1. stik. For vaccinen fra Moderna er intervallet stadig 4 uger.

Det betyder, at man kan blive færdigvaccineret tidligere end hidtil.

Dermed får flere mulighed for at få sit coronapas noget før, og, vigtigst af alt, får flere fuld effekt af vaccinationen og dermed bedre beskyttelse mod COVID-19.

“Samtidig sikrer vi en bedre epidemikontrol ved at få flest muligt færdigvaccineret hurtigst muligt,” skriver Sundhedstyrelsen blandt andet i pressemeddelelsen.

Er lettere at bestille tid

Det er nu også blevet lettere at bestille tider på forskellige vaccinationssteder, så man kan blive vaccineret, selvom man holder ferie i en anden region. Man behøver altså ikke længere at blive vaccineret samme sted til begge vaccinationer.

Man kan selv ændre dette på www.vacciner.dk eller ringe til en af de regionale hotlines, som kan hjælpe med at bestille en tid der, hvor man opholder sig på vaccinationstidspunktet.

De seneste dage har vi set en stigning i antallet af smittede. Omkring 8 ud af 10 er smittede med den nye, mere smitsomme Delta-variant.

”Vi har stadig god kontrol med epidemien, men samtidig er det vigtigt at understrege, at COVID-19 vaccinerne er et af vores vigtigste våben mod coronavirus på dette punkt i epidemien.

Vaccinerne har vist, at de har en god effekt; også på de nye, mere smitsomme varianter. Så nu gælder det om at få flest muligt vaccineret,” siger enhedschef, Bolette Søborg

Derfor har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne arbejdet på en række tiltag for at gøre det endnu lettere at booke tid til vaccination.

Del artikel

Andre læser også