Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hunde på restaurant?: Her er reglerne

Af Stine Kjølby Christensen

Det sker relativt ofte, at vi på redaktionen får spørgsmålet: Må man have hunde med på caféer og restauranter?

Og man forstår jo godt, hvorfor spørgsmålet kommer igen og igen.

De fleste hundejere vil jo gerne have deres firbenede ven med sig, når de alligevel skal ud og luftes – og måske turen oveni købet kunne byde på en lille spiseoplevelse.

Men hvad er reglerne, når det kommer til hunde på restauranter?

Det svarer Fødevarestyrelsen nu på i et Facebook-opslag.

Helt op til den enkelte restaurant

Svaret er dog mere simpelt end man havde forventet.

For faktisk har Fødevarestyrelsen intet med denne beslutning at gøre.

Det er nemlig op til hver enkelt café eller restaurant, om de ønsker hunde indendørs.

Den eneste regel er, at hunde dog kun må være i serveringsområdet og ikke der, hvor der bliver lavet mad eller opbevaret madvarer.

Den må heller ikke kunne forurene maden ved f.eks. at slikke på madvarer eller på service.

Denne regel udspringer dog af en anden, der lyder, at virksomheden altid skal sikre, at de madvarer, der bliver solgt, er sikre for forbrugerne at spise.

Er du hundeejer, og kender du nogle spisesteder i byen, der byder hunde velkomne, så del dem gerne i kommentarfeltet på Facebook.

Del artikel