Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hun punkterer baby-myten: Camilla står bag populære Klinik Rude

Af Michael Qureshi
Camilla Rude står bag Klinik Rude i Aalborg
Foto: BIRKA - www.birkablog.dk
Camilla Rude står bag Klinik Rude i Aalborg Foto: BIRKA - www.birkablog.dk

I vores nye portrætserie i 2019 går MigogAalborg tæt på iværksættere, der enten driver virksomhed i Aalborg eller er fra Aalborg og omegn.

Vi har hørt det mange gange før.

Kvinder vælger karrieren foran børnene eller børnene over karrieren. Men begge dele kan faktisk godt kombineres.

32-årige Camilla Rude fik sønnen Nord, mens hun var i fuld gang med livet som iværksætter med to kosmetiske lægeklinikker heriblandt Klinik Rude i Aalborg.

Med sønnike på armen er iværksætter-moren blevet mere effektiv, mere rummelig og skarpere på forretningen, der er blomstret med flerdoblet omsætning i perioden.

Hun opfordrer andre kvinder til at springe ud i det, når ønsket om børn melder sig midt i iværksættersuset.

”Jeg begyndte først at blive rigtig skarp på det forretningsmæssige, da jeg blev mor.”

Ordene er Camilla Rudes. Hun er iværksætter og partner i Klinik Rude, der består af to succesrige kosmetiske lægeklinikker på Frederiksberg i København og så her i Aalborg på Boulevarden.

Samtidig er hun mor til Nord på 1 år, som hun har sammen med sin mand, Mikael, der er pilot og på arbejde 15 dage ad gangen hver måned.

Hun punkterer baby-myten: Camilla står bag populære Klinik Rude

Havde hverken penge eller erfaring

Hun er selv 32 år og startede den første klinik op på Frederiksberg i januar 2014 sammen med sin gode ven, Jimmie Larsen.

De havde hverken penge eller erfaring, men ønsket om at få en forretning op at køre brændte gennem tvivlen.

Hun måtte sælge smykker for at skrabe startkapital sammen, men så gik det stærkt.

Camilla Rude er nu chef for 11 ansatte, og den 32-årige iværksætter har fundet sig selv som forretningskvinde, efter hun blev mor.

Iværksætterlivets allestedsnærværende tvivl og negative tanker er erstattet af glæde, fleksibilitet og en indre ro, som kommer af at have fået ansvar for et lille liv.

Bedre menneske – bedre bundlinje

Camilla Rude trives i rollen som mor og chef i Klinik Rude, hvor hun er ansvarlig for akademiet, kommunikation, personale, udvikling af forretningen og kundehåndtering.

Forretningen blomstrer og – vigtigst af alt – sønnen trives.

”Der er pludselig noget i ens liv, som er langt vigtigere end arbejde. Og dermed noget andet, der tager ens bekymringer.

Jeg har oplevet, at når man giver lidt slip på bekymringerne, så får fantasien mere plads, og dét kan man komme langt med som iværksætter.

Så på en måde er det blevet lettere at håndtere det forretningsmæssige efter jeg fik Nord, og jeg tror, man på mange måder får en større forståelse for mennesker, når man bliver mor.

Jeg er blevet mere rummelig og bedre til at sætte mig ind i kundernes situation, og jeg er også blevet mere empatisk. Dybest set handler forretning jo om mennesker, og derfor er forståelsen for andre så vigtig,” fortæller Camilla Rude.

 

View this post on Instagram

 

Nydning og hyggetid sammen med Nord og det roligste væsen jeg kender @sophiahviid ?☀️

A post shared by Camilla Rude (@milarude) on

Det er ikke blot en fornemmelse, at hun er blevet bedre til det forretningsmæssige, for bundlinjen bekræfter.

Klinik Rudes omsætning er steget med 234 % på det år, Camilla Rude har haft sin baby med på arbejde efter kun to ugers barsel.

Hun punkterer baby-myten: Camilla står bag populære Klinik Rude
Til reception hos Klinik Rude i november 2018

Baby med på job

Camilla Rude var vant til lange arbejdsdage som iværksætter.

Men selvom dagene stadig kan være lange, efter hun er blevet mor, så er hun mere fleksibel, når hun kombinerer babylivet med forretningslivet.

”Jeg er til rådighed for både min søn og for klinikkerne, men Nord er min førsteprioritet, og så indordner jeg forretningen efter ham, ikke omvendt.

Jeg kan ikke planlægge min dag, så når Nord sover eller sidder og leger i 10 minutter, så arbejder jeg. Min work/life balance er meget bedre, fordi jeg giver Nord så meget opmærksomhed, og så arbejder jeg, når han ikke kræver min opmærksomhed.

Jeg tænker ham meget ind, og ingen føler, de skal tage ekstra hensyn. Hvis vi holder teammøde, kan vi lægge det omkring en frokost, så han også kan lege.

Hvis jeg tager ham med til møde, så afslutter jeg mødet, hvis han ikke trives, og det har jeg kun mødt forståelse for,” siger iværksættermoren, der har droppet at sende Nord i institution og dermed selv passer ham, da hun hverken vil gå på kompromis med virksomhed eller sønnen.

”Med et barn må man indstille sig på en anderledes hverdag, og man prioriterer automatisk anderledes.

Læs også: Drømmer du om eget firma? Aalborg Handelsgymnasium uddanner til iværksætteri

Fik barn på det rigtige tidspunkt

Camilla Rude havde været i gang som iværksætter i godt to år, og ifølge hende selv fik hun sin søn på det helt rigtige tidspunkt:

”De første to år laver man alt selv, og det kræver meget fokus.

Derefter kan man tænke familie ind. Vi havde været i gang i to år og havde ret travlt, men der kommer også en stabilitet ind i foretagendet efter de første par år, hvor vi ikke var var bange for at tabe alt på gulvet mere.

Jeg tror de fleste iværksættere oplever en masse modgang, men følelsen af kriser og håndteringen har ændret sig efter jeg blev mor.

De fylder ikke så meget mere, min søn har det godt, og vi er ikke ved at dø. Jeg tager det ikke personligt mere, hvis vi bliver kritiseret, hvilket heldigvis ikke sker så tit.

Branchen har et specielt ry, men vi gør en masse ud af at uddanne vores personale, og det er heller ikke alle behandlinger, vi vil lave. Vi har etikken på plads, og det er vigtigt i denne branche, som måske indimellem oplever lidt imageproblemer,” fortæller Camilla Rude.

Hun punkterer baby-myten: Camilla står bag populære Klinik Rude

Fremtiden er lys

Forretningen er blevet bygget stille og roligt op, så der nu er to klinikker med 11 ansatte, mens de også har deres eget akademi og en webshop, som udgør et sundt forretningsgrundlag, der kan bygges videre på.

”Ofte vil man det hele, men det kører godt, det vi gør, så det er også begrænsningens kunst for os. V

i holder fokus på det, vi er gode til, og på at skabe den sunde forretning, og jeg tror, det er vigtigt, at man holder 80 procent fokus på kerneforretningen, det er i hvert fald det, der har gjort, at vi er vokset stille og roligt og kan ansætte flere og tilbyde flere behandlinger stille og roligt.

Næste mål er nu at investere i større og nyere lokaler, så vi kan udvide forretningen og tilbyde nye behandlinger.”

Læs også: Fart på; Ung Aalborg-virksomhed hjælper webshops i hele landet

 

Del artikel

Andre læser også