Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Humleridderne er tilbage: Rap-legender indtager Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
PR foto.
PR foto.

Snart er det muligt at (gen)opleve et af 90´ernes største danske musiknavne, når den legendariske rapgruppe Humleridderne gæster Aalborg og byens nye venue, SH35, der ligger i forlængelse af Aalborg Streetfood.  

Det skriver arrangøren, Chill i Parken, i en pressemeddelelse.

I anden halvdel af 90´erne var det tæt på umuligt at komme udenom Humleridderne der blev et kæmpe hit med deres folkelige hiphop.

Det bliver fredag den 5. april kl. 19.00, at du kan opleve dem live.

Tag turen tilbage til 90erne

I 1995 udgav gruppen deres debutalbum Jeg Gi’r En Omgang Hvis Du Gi’r To!! som solgte over 100.000 eksemplarer og indeholdt en lang række hits som Humletid, Backgammon, Humle Bringer Hyggen og gruppens megahit Malerhjerne.

Albummet, der delvist var produceret af Chief 1, indbragte i 1997 gruppen prisen som ”Årets nye danske navn” til Danish Music Awards og gjorde de tre medlemmer til store stjerner. De efterfølgende år udgav gruppen yderligere tre albums, lavede musik til film, reklamer m.m. før de i 2004 indstillede karrieren.

Efter enkelte sporadiske optrædener gennem årene blev Humleridderne gendannet i 2018 og har siden da spillet på mange af landets festivaler og spillesteder.



Nu er tiden kommet til at Aalborg igen får mulighed for at tage turen tilbage til slutningen af 90´erne og genopleve, hvordan et af datidens mest populære navne lød.

Arrangøren af koncerten er Chill I Parken, der i årene fra 2006-2017, var byens mest succesfulde arrangør af ungdomskultur events.

Siden 2022 er Chill I Parken igen begyndt at lave enkeltstående arrangementer, og nu er de klar til at præsentere et af de største navne fra deres egen ungdom.

Billetsalget er i gang her.


Del artikel

Andre læser også