Gratis familiehygge: Oplev, smag og lær til Limfjordens Dag på Egholm

Klap en krabbe, pil en reje, lyt til spændende oplæg, spis god mad og få lidt godt at drikke.
Nu kan hele familien være med til at hylde Limfjorden, når der inviteres til Limfjordens Dag på Egholm.
Det sker søndag den 17. august fra klokken 10.00 – 16.00 på Egholm Festplads.
Bag arrangementet står Bedsteforældrenes KlimaAktion (BKA), Danmarks Naturfredningsforening, der har stablet det hele på benene i i samarbejde med netværket Verdensmålscenter Aalborg
“Limfjordens Dag er tænkt som en hyldest og en kærlighedserklæring til den tidligere så sunde og levende fjord. Formålet er at formidle viden om, hvad der skal til for, at Limfjorden bliver ren og sund igen, og inspirere voksne, børn og unge til selv at yde en indsats,” fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Program for dagen
På scenen
10:45 – 11:15 En musikalsk Limfjordsfærd – Jens Jeppesen & Esben Kjær
11:20 – 11:35 Det vilde sildeboom (video) – Jakob Ørnbjerg
11:40 – 12:00 Spoken word/poetry slam – Hans Hüttel
12:05 – 12:20 Stormflodens kulturhistoriske konsekvenser – Tommy Jensen
12:20 – 12:30 Musik og fællessang – BKA’s Klima- og Natur Bandet
12:30 – 13:00 Frokostpause
13:00 – 13:10 Fællessang – BKA’s Klima- og Natur Bandet
13:15 – 13:30 Limfjorden i en menneskealder – Jens Østergaard
13:35 – 13:55 Spoken word/poetry slam – Hans Hüttel
14:00 – 14:15 Limfjordens strandenge – Anna Marie Steffensen
14:20 – 14:50 En musikalsk Limfjordsfærd – Jens Jeppesen & Esben Kjær
14:55 – 15:10 Den Grønne Trepart og Limfjorden – Anna-lise Fruelund Christensen
15:15 – 15:30 Sketch: Havets Moder møder Havets Minister – Elena og BKA Crea Gruppe
15:35 – 15:50 Farvel og fællessang – Martin (DN) og BKA’s Klima- og Natur Bandet
På stranden
10:00 – 12:00 & 13:00 – 15:00
Strandkunst – Stephanie Nagy, BKA
Fiskebørnehaver – byg med Poul Kusk, Natur Er Nu
10:00 – 12:00
Klap en krabbe og pil en reje – for børn!
(v/Esben & Susanne Buch – husk badesko!)
13:00 – 15:00
Smag på Egholm – strandsanketur m. urtesuppe
(v/Esben Buch – husk solidt fodtøj!)
🦐 Inkl. kogning af fjordrejer – så du kan smage din fangst!
🌿 Smag på suppe lavet af sankede urter fra Egholm!
I teltet
I løbet af dagen byder teltet på:
Plancheudstillinger om Limfjorden og dens strandenge
Præsentationer fra grønne og blå foreninger
Salg af mad og drikke
Aktiviteter for hjernen, hjertet og hænderne
Programmet omfatter aktiviteter for hjernen, hjertet og hænderne.
Du kan få vitaminer til hjernen gennem oplæg om Limfjordens kulturhistorie og plancher om fjordens økologiske tilstand.
Der bliver kræset for hjertet gennem musik, sang, fællessang og sketch.
For hænderne er der sanketur, rejestrygning, krabbefangst og andre aktiviteter i vandkanten for børn.
Gæsterne har mulighed for at købe drikkevarer fra Nibe Bryghus, sandwich fra Café Penny Lane og lækkert hjemmebag til kaffen.
Gæsterne er også velkomne til at indtage deres medbragte mad på festpladsen.
Der er gratis entré til Limfjordens Dag, men donationer er mere end velkomne.
“Husk at pakke rygsækken med solcreme, solide badesko til børnene og vandresko til dem, der vil med på sanketur,” opfordrer arrangørerne.
Limfjordens Dag er for alle lokale borgere, som holder af fjorden og dens muligheder for fritidsaktiviteter. Andre, der er på besøg i området, er også meget velkomne til at deltage.