Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør klar til vækst: Hotelkoncernen Bühlmann leverer rekordregnskab

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

Den nordjyske hotel- og gastronomikoncern Bühlmann har netop offentliggjort deres bedste økonomiske resultat nogensinde.

et overskud på 16,2 millioner kroner i 2022, som er tæt på en fordobling af resultatet i 2021, er det tydeligt, at koncernens strategiske arbejde har båret frugt.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Resultatet kommer efter et år med fokus på konsolidering og uden tilgang af nye hoteller, og ejerne, Danni og Anemette Bühlmann, ser tilbage på et tilfredsstillende år med stolthed og taknemmelighed;

“Vi er meget taknemmelige for vores dygtige medarbejdere, der har bidraget til dette fantastiske resultat. Det seneste år har været et godt år for os og generelt for branchen, og vi er stolte af at komme tilfredsstillende ud af året sammen med hele vores Bühlmann-team.”

Bühlmann har de seneste år arbejdet strategisk med at klargøre virksomheden til vækst, og er nu klar til at udvide porteføljen.

Den 1. maj bliver ikoniske Hotel Royal i Aarhus en del af familien, og Bühlmann forventer at kunne løfte sløret for endnu et nyt hotel i løbet af 2023.

Målet er at blive en landsdækkende hotelkoncern indenfor de næste 2-3 år, og med nu syv hoteller i Jylland er koncernen derfor åben for muligheder både på Sjælland og Fyn.

For at opretholde den positive udvikling arbejder Bühlmann målrettet med digitalisering, fokus på værtskab, udvikling af medarbejdere, bæredygtighed og data.

Koncernen ønsker at være i konstant udvikling, så de kan sætte nye standarder for branchen og værtskab.

Danni Bühlmann udtaler:

“Vi vil fortsætte med at udvikle og styrke vores organisation, så vi kan skabe de bedste oplevelser for vores gæster og være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere. Vi glæder os til at byde Hotel Royal velkommen i Bühlmann-familien og ser frem til et spændende år med vækst og nye udfordringer.”

Bühlmann er en nordjysk hotel- og gastronomivirksomhed, der ejer og driver en række hoteller og restauranter i Danmark.

Koncernen er kendt for sit værtskab, høje kvalitet og bæredygtige profil. Bühlmann-koncernen omfatter:

• Historiske Hotel Royal i Aarhus

• Herregårdshotellet Scheelsminde i Aalborg

• Herregårdshotellet Nørre Vosborg i Vestjylland

• Det eksklusive boutiquehotel Villa Provence i Aarhus

• Lufthavnshotellet i Aalborg, Aalborg Airport Hotel

• Pier 5 Hotel, det tidligere Slotshotellet på Aalborg Havn

• Det nybyggede Hotel Peak 12, der åbnede i august i Viborg

Del artikel