Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom på lækker getaway: Kendt hotel midt i København med vildt åbningstilbud

Af Michael Qureshi

Drømmer du om at opleve noget andet end hjemmet fire vægge og lige de nærmeste omgivelser i Aalborg?

Så er det her måske noget for dig.

Mens hele hotelbranchen bløder, så kæmper mange seje mennesker videre for at sørge for, at vores elskede hoteller i hele landet også eksisterer på den anden side af Corona-pandemien.

Jeppe Mühlhausen fra Hotel Alexandra i København har netop overtaget Hotel Christian IV midt i Hovedstaden, og han vælger at åbne det ”nye” hotel med et yderst attraktivt tilbud.

For ham handler det om at give danskerne en mulighed for at komme ud og opleve København igen – især nu hvor vi måske igen kan se frem til endnu en sommer i egne græsmarker.

Kom på lækker getaway: Kendt hotel midt i København med vildt åbningstilbud

Genåbner med særligt tilbud

Helt indtil d. 1. august 2021 kan du nyde et ophold på det historiske Hotel Christian IV i hjertet af København med to overnatninger i dobbeltværelse for kun 998 kr.

Til gengæld får du en lille bid af den allermest charmerende del af København – og det kan vi vist godt alle sammen godt klare.

Tilbuddet kan også indløses allerede nu, så trænger I til en hyggelig getaway, så er her altså en rigtig fin mulighed.

Du kan booke det lige her

En gammel perle i lokalmiljøet

Jeppe Mühlhausen har været hos Hotel Alexandra ved Rådhuspladsen de sidste 29 år, så hotelbranchen er ikke helt ny for ham.

Han har alligevel længe haft et godt øje til Hotel Christian IV mellem Kongens Have og Adelgade, og det er for ham en perle i byen.

”Egentligt har jeg jo kigget på det hotel længe, så det er stadig lidt vildt at tænke på, vi fik det. Det ligger i et fantastisk område, og jeg er helt forelsket i miljøet her,” fortæller Jeppe.

Hotel Christian IV er en ældre dame fra 40’erne og kategoriseres som et mindre boutique hotel med kun 42 værelser.

Det er også lidt ligesom at træde ind i anden tid.

”Det skal være sådan et sted med en hjemmebar, hvor du selv mixer din drink og sætter en plade på pladespiller i loungen, så man selv er med til at sætte stemningen,” forklarer Jeppe, mens han viser rundt.

Kom på lækker getaway: Kendt hotel midt i København med vildt åbningstilbud

Overtager hotel under Corona

Da muligheden kom for overtage Hotel Christian IV blev der hurtigt slået til.

”Det er ingen hemmelighed at Corona har kostet mange penge for vores branche. Men når muligheder som denne kommer op, så må man slå til,” fortæller Jeppe.

”Det handler om, at vi alle sammen skal om på den anden side, og for os er hotellet her et skridt i den retning.”

Derfor vælger han også at fejre købet med et helt særligt tilbud, der løber hele sommeren.

”Ingen ved om størstedelen af os kommer til at holde ferie i Danmark igen, og skal vi endnu en gang nyde sommeren i egen by – skal vi ud at opleve den på ny,” fortæller Jeppe.

Hvad: Åbningstilbud hos Hotel Christian IV
Hvor: Dronningens Tværgade 45, 1302 København K
Hvornår: Gavekortet er gældende i perioden 1/3-2021 til 31/7/2021. Tilbuddet løber i en begrænset periode.
Hvor meget: 1 dobbeltværelse, 2 nætter for 2 personer 998.- inkl. moms. Morgenmad kan tilkøbes for kr. 79.- per person inkl. moms.
Hvordan: Book her

Del artikel

Andre læser også