Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hotel Hvide Hus fylder 50 år: Lancerer jubilæums-portal med vilde tilbud

Af Michael Qureshi

Kunne du tænke dig muligheden for at overnatte på et af Aalborgs allerbedste hoteller for 100 kr.?

Eller hvad med muligheden for at vinde Maroon 5-billetter med overnatning og morgenmad på Comwell Hvide Hus?

De kommende måneder bliver der serveret helt vilde tilbud på overnatninger, mad og drinks samt lækre konkurrencer på en ny jubilæums-portal, som Comwell Hvide Hus netop har lanceret i dag.

Det er i anledning af, at det ikoniske hotel fylder 50 år her i 2019, at man vælger at gøre noget ud af det.

Selve “portalen” er lanceret som en Facebook-begivenhed, der løber fra januar til maj.

Klik deltager eller interesseret

Hvis man klikker sig “deltager” eller “Interesseret” vil man løbende blive eksponeret for de her tilbud og konkurrencer, samt skønne historier fra de fem årtier Hvide Hus har eksisteret i Aalborg.

“Det her tiltag er meget målrettet aalborgenserne og nordjyderne.

Vi ønsker ligesom at give lidt igen for al den kærlighed og varme, vi mærker lokalt omkring vores hotel.

Vi kan mærke, at aalborgenserne er stolte af, at vi er i byen, og at vi har været her i nu 50 år.

Så vi ønsker at inddrage alle i Aalborg i fejringen af hotellets jubilæum,” fortæller Mette Bonderup, der er hoteldirektør på Comwell Hvide Hus, til MigogAalborg.

Billige værelser til salg

Blandt andet kan dem som følger Facebook-siden glæde sig til, at der bliver sat værelser til salg for et symbolsk beløb. Og man skal nok være hurtig på aftrækkeren, da de værelser med stor sandsynlighed bliver revet væk.

“Vi tror på, at der er rigtig mange, som har set Comwell Hvide Hus i horisonten eller kørt forbi på Vesterbro, men aldrig har overnattet her eller spist morgenmad.

Så vi vil gerne give de lokale en billig mulighed for at prøve et ophold her på hotellet. Det er i hvert fald en god grund til at følge vores begivenhed på Facebook,” forklarer Mette Bonderup.

Hotel Hvide Hus fylder 50 år: Lancerer jubilæums-portal med vilde tilbud

Der kommer også til at blive udbudt middage til billige priser på hotellets lækre Restaurant V. Menuerne kommer løbende til at afspejle de forskellige årtier.

“Vi laver temaer på alle årtierne. Så vi laver eksempelvis en menu til 70’erne, hvor drinks i vores cocktailbar også passer til det årti. Vi forsøger at skabe nogle gode oplevelser ud af, at vi runder en vigtig milepæl som 50 år er,” siger Mette Bonderup.

Hvide Hus binder mange i Aalborg sammen

Hun elsker at møde aalborgenserne og høre deres historier om Hvide Hus. Dem håber hun at få mange flere af i jubilæumsåret.

“Det er virkelig sjovt, for jeg tror stort set aldrig, jeg har mødt en fra Aalborg, som ikke kender en eller anden, der har arbejdet her på hotellet.

Det er som om, at Hvide Hus binder mange i Aalborg sammen, og det er vi rigtig stolte over. Hotellet har haft en betydning for mange her i byen, og vi håber, at det fortsætter mange år endnu,” lyder det fra Mette Bonderup.

Hotel Hvide Hus fylder 50 år: Lancerer jubilæums-portal med vilde tilbud

Det var i 2014, at Mette Bonderup tiltrådte som ny hoteldirektør, og Comwell-kæden overtog det historiske hotel. Meget er sket de seneste fem år.

“Vi var lidt den grimme ælling, der er forvandlet til en smuk svane. Hotellet var slidt og træt, da vi overtog, og det var nogle hårde år med fuld renovering. Men det var som om, at både personale og gæster støttede ekstra meget op om hotellet i de år.

Vi er virkelig stolte af resultatet i dag, og jeg håber, at 50 års jubilæet kan få mange aalborgensere ind og kigge lidt på hotellet. Der er nok ikke mange, der ved, hvilken stor udvikling, Hvide Hus har været igennem, og hvordan der ser ud i dag,” slutter Mette Bonderup.

Få meddelelser når tilbud og konkurrencer kører

Du kan allerede nu følge den her nye jubilæums-portal. Hvis du markerer dig som DELTAGER vil du løbende få notifikationer på din Facebook, der når lægges relevant indhold op. Såsom spændende historier gennem årene, vilde tilbud eller konkurrencer.

Følg den via dette link

Del artikel

Andre læser også