Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hot samarbejde: Shaping New Tomorrow lancerer sine første sko

Af Stine Kjølby Christensen

For første gang nogensinde har to af landets populære modevirksomheder, Shaping New Tomorrow og ARKK Copenhagen, kastet sig over en CO-produktion.

Til efteråret munder det parløb ud i lanceringen af Shaping New Tomorrows første sko i form af en nytænkning af den klassiske lædersneaker.

På linje med de øvrige produkter fra de to modevirksomheder integrerer den nye sko teknologi fra sportens verden.

Det første skodesign

Med afsæt i en stigende efterspørgsel på komfortable og stilrene sko i Shaping New Tomorrows butikker, er der sat gang i udviklingen af sneakers med udgangspunkt i løbeskoens komfort.

Det sker i samarbejde med det danske sneakerbrand, ARKK Copenhagen, der er specialiseret i sneakers med leisure og sportsfokus kombineret med nordisk design.

Med sit første skodesign føjer Shaping New Tomorrow til efteråret en ny produktkategori til sortimentet, når nyfortolkningen af den klassiske lædersneaker rammer detailhandelen i en sort og hvid model.

Startede for flere år siden

Bag det klassiske, stilrene udtryk gemmer sig avanceret teknologi, som på flere områder gør skoen til en hybrid mellem en løbesko og en mere klassisk herresko. 

”Vi har længe gerne ville løfte vores sortiment med klassiske, stilrene sko, der inkorporerer funktionalitet fra løbesko, men det ret komplekst at udvikle en så speciel sko, som vi har ønsket.

Derfor startede vi allerede for flere år siden en dialog med ARKK Copenhagen om sammen at udvikle en sko, der ligesom vores øvrige produkter gør op med konventionerne,” siger produktionsdirektør Christoffer Bak hos Shaping New Tomorrow. 

Hot samarbejde: Shaping New Tomorrow lancerer sine første sko

Samarbejdet har betydet, at Shaping New Tomorrow har trukket på ARKKs kæmpe erfaring og tekniske indsigt. 

”I samarbejdet har vi virkelig nørdet med at få løbesko-teknologi ind i sålen. Så sammen kommer vi med en stilren og klassisk sneaker, der adskiller sig markant i forhold til den komfort, vi er lykkedes med at bygge ind i sålen,” tilføjer Christoffer Bak.

Integrerer unik teknologi

Sålen er udviklet over to år og bygger på en hybrid mellem den traditionelle, faste gummisål fra en business-sneaker og fleksibilitet fra løbesko.

Bag en ydre skal af gummi er der tilføjet et stort stykke ekstra, blødt materiale, der gør sålen stødabsorberende og fjedrende.

Herudover er sålen inde i selve skoen udviklet i en unik kombination af memory foam i to forskellige hårdheder, såkaldt dual density-teknologi, således at både ydre- og indersål bidrager med maskimal komfort.

”Ser du på teknologien, vi har bygget ind i vores sneakers, så finder du reelt teknologi, der ikke er lavet før.

Sammen har vi investeret uhyre mange timer og ressourcer for at få præcis den komfort og kvalitet, som begge virksomheder arbejder så målrettet for at kunne levere til markedet,” forklarer Kasper Høj Rasmussen, medstifter og kreativ direktør i ARKK Copenhagen og fortsætter:

”Selv om vi i ARKK Copenhagen har udviklet og designet vores egne sko i ni år, så er det faktisk første gang vi er i markedet med en klassisk, business-sneaker.

Så det er naturligvis stærkt tilfredsstillende, at vi sammen med Shaping New Tomorrow har skabt noget, der reelt nytænker lige præcis den genre af sneakers,” tilføjer han.

Den nye sko kommer til salg hos både Shaping New Tomorrow og ARKK Copenhagen. Det sker til efteråret, hvor den sælges eksklusivt i parternes respektive webshops og fysiske butikker.

Del artikel

Andre læser også