Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ung iværksætter står bag: Vi har testet byens nye smørrebrødsbutik

Af Stine Kjølby Christensen

Aalborg mangler ikke ligefrem smørrebrødssteder.

Alligevel sprang 21-årige Cecilie ud i sit første iværksættereventyr, da hun i weekenden åbnede “Hos Elisabeth”.

Her er konceptet ikke som de andre af byens smørrebrødssteder, hvor det ikke kan blive stort og pompøst nok.

Tværtimod er der her tale om helt klassisk smørrebrød, som ens mormor ville lave det.

Hos Cecilie, der også hedder Elisabeth efter sin bedstemor, finder du ni klassiske varianter, hvor alt fra en god, gammeldags spegepølse med ristede løg deler pladsen med Dyrlægens natmad – og selvfølgelig en god fiskefilet med friskfanget fisk fra Østre Hurup.

Her hvor Cecilie tidligere har arbejdet som autodidakt smørrebrødsjomfru.

Ung iværksætter står bag: Vi har testet byens nye smørrebrødsbutik

“Åbningen gik rigtig godt, og vi havde rigtig travlt – særligt først på dagen,” fortæller hun, da MigogAalborg kigger forbi i dag.

Før os i køen kom en åbenlys ny stamkunde ind og roste smørrebrødet til skyerne. Ifølge hende, var det “lige hvad vi manglede”.

Men hvad er det så?

Ung iværksætter står bag: Vi har testet byens nye smørrebrødsbutik

Byens billigste?

Udover at smørrebrødet er helt nede på jorden og ikke lover mere end det kan holde, så er prisen og skruet helt i bund.

Resten af marts kan man nemlig få 1 stk. for kun 25 kroner eller 2 stk. for 40 kroner.

Det er svært at matche andre steder i byen, vil vi vove at påstå.

Vi bestilte seks stykker: Æg&Rejer, Dyrlægens Natmad, Roastbeef, Fiskefilet, Hamburgerryg og Flæskesteg.

Som billederne afslører er samtlige stykker pyntet efter alle kunstens regler, og man kan tydeligt smage, at der er brugt gode råvarer – lige fra den smørstegte fisk til udskåret pålæg fra slagteren.

Du skal ikke forvente gourmet-smørrebrød med ekstravagant (og overflødigt?) pynt, vilde smagskombinationer og innovativt brød.

Ung iværksætter står bag: Vi har testet byens nye smørrebrødsbutik

Det er solidt, dansk håndværk, og lige præcis sådan som man forventer et godt stykke smørrebrød skal smage på en dag, hvor man trænger til at få opgraderet den kedelige madpakke på kontoret.

Vil udvide konceptet

Vi valgte at spise det i butikken på Vesterbro, hvor der er tre små caféborde og i alt seks pladser.

Udsigten er direkte ud til et af Aalborgs største vartegn, Tyren, og ikke mindst den store Aalborg-vejs pulserende liv.

Men det er ikke kun udenfor ruderne, at der er gang i den.

Cecilie er som 21-årige er flest: Helt ligetil, sprælsk og med ungdommens gnist i øjet.

Og måske er det lige præcis, hvad der skal til, når man åbner sit eget sted.

Ung iværksætter står bag: Vi har testet byens nye smørrebrødsbutik

“Jeg vil gerne lave noget, hvor man kan smage, hvad man spiser. Friske råvarer og ikke en masse skjulte tilsætningsstoffer,” siger hun.

Pålægget får hun hjælp til af en lokal slagter, men resten står hun selv for – fra smørklat til pynt.

På sigt drømmer hun om at udvide konceptet med varme retter som boller i karry, kylling med ovnkartofler og lasagne som nem aftensmad til aalborgenserne.

Hvis du vil nå at teste byens måske mest jordnære smørrebrødstilbud til kampagnepris, er resten af marts et godt tidspunkt at lægge vejen forbi “Hos Elisabeth” på Vesterbro.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.