Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ikke for sarte sjæle: Horror-cirkus er klar med det vildeste show

Af Nathalia Hentze Nielsen

Tidligere i januar kunne vi afsløre, at et spektakulært horror-cirkus kommer til Aalborg.

Det bliver fra den 21. februar og fem dage frem, at Circus of Torment vil kunne opleves på Fjordmarken, og vi kan godt love jer for, at det bliver en vild oplevelse.

Fra mystiske spåkoner og skræmmende freakshows til psykopatiske artister og morderiske klovne – det bliver en rejse tilbage til en mørk tid, hvor freak shows var normale.

“Vi har nogle af de vildeste og dygtigste cirkusartister fra hele Europa, der kommer til at levere et visuelt flot, men også meget edgy show.

Der vil være fantastiske jonglører, artister der hopper gennem ringe af ild og andre, der putter ting ind i kroppen,” fortæller Jonas Bøgh, der er såkaldt “Architect of Fear” hos Circus of Torment.

Showet er dermed ikke for sarte sjæle og er en garanteret hårrejsende og grænseoverskridende oplevelse.

Køb billetter til den uhyggelige aften her.

Ikke for sarte sjæle: Horror-cirkus er klar med det vildeste show

Et hjemsøgt cirkus

Flotte cirkusshows er blevet set i Aalborg før, men her er der et kæmpe twist, da artisterne iklædt uhyggelige kostumer og makeup optræder på en specialdesignet scene, der giver et unikt 360-grader udsyn til de skræmmende vovestykker.

Det er første gang nogensinde, at showet laves i Danmark, men personerne bag Circus of Torment er særdeles erfarne.

Mens cirkusartisterne har lavet et lignende show i bl.a. Holland og Tyskland (der blev besøgt af over 300.000 mennesker), har arrangørerne tidligere stået for Cirkus Dystopia, der blev afholdt med stor succes til Halloween i Tivoli Friheden.

Forestillinger i Aalborg:
– Tirsdag d. 21. februar kl. 18.30 og kl. 21.00
– Onsdag d. 22. februar kl. 18.30 og kl. 21.00
– Torsdag d. 23. februar kl. 18.30 og kl. 21.00
– Fredag d. 24. februar kl. 18.30 og kl. 21.00
– Lørdag d. 25. februar kl. 18.30 og kl. 21.00
– Søndag d. 26. februar kl. 18.30

Samarbejdet lover dermed rigtigt godt, og Jonas Bøgh glæder sig også til at se det udfoldet i en historiefortælling.

“Vi tager nogle ekstremt kompetente artister og sætter dem i et horror narrativ, hvor der fortælles en historie.

I historien er cirkusdirektøren Alexander Ferlucis forpinte sjæl vendt tilbage fra de døde og med sig har han taget sine cirkusartister, der hjemsøger cirkusset,” forklarer Jonas Bøgh.

Ikke for sarte sjæle: Horror-cirkus er klar med det vildeste show

Kom helt tæt på

En standard entrebillet til showet koster 345 kroner, men du kan også få en R.I.P.-billet 395 kroner.

Med en R.I.P.-billet sidder du helt tæt på scenen, får tidlig adgang til siddepladserne og får et gruppebillede med artisterne efter showet.

Og her kommer du rigtigt tæt på alt det sjove.

“Med vores R.I.P.-billetter kommer du meget tæt på action, og du kan også risikere at blive inddraget af artisterne, der vil gå blandt publikum,” tilføjer Jonas Bøgh.

Læs mere om det spektakulære horror-cirkus og køb billet til en uhyggelig aften her.

Del artikel

Andre læser også