Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hornsleth rykker til byen: Provo-kunstner åbner vild bar i Aalborg

Af Kristina Obitsø Baltov
Billede fra åbningen af Kristian Von Hornsleths bar i Aalborg (2017).
Billede fra åbningen af Kristian Von Hornsleths bar i Aalborg (2017).

Endnu et nyt koncept ser snart dagens lys i Jomfru Ane Gade. Hornsleth Bar er et hit både i København og i Aarhus. Nu er turen kommet til Aalborg.

Hornsleth Bar er et cocktailbar-koncept, som er delt ind i forskellige universer. Det er en kombination af sexet cocktail-stemning med den vilde natklub.

Den 17. november slår Hornsleth Bar dørene op i Aalborg, så man er i fuld gang med indretningen af hvad der kan blive et nyt populært insted i Aalborg.

Først Hornsleth åbnede i 2009

MigogAalborg har været forbi i byggerodet for at møde manden bag konceptet, provokunstneren Kristian Hornsleth.

Den første Hornsleth Bar åbnede i København i 2009. Siden er der kommet en til i Aarhus, og nu er turen endelig kommet til Aalborg.

”At åbne her i Aalborg ser jeg som en naturlig forlængelse af min mission om at erobre hele landet. Jeg vil gerne udfordre nordjyderne og skabe et anderledes rum. Her kan du blive klogere, mens du drikker” siger Kristian Hornsleth begejstret.

Hornsleth rykker til byen: Provo-kunstner åbner vild bar i Aalborg

Kunsten og festen

Indretningen af Hornsleth Bar i Aalborg vil, ligesom i de øvrige Hornsleth barer, have et provokerende særpræg i stil med den kunstneriske stil, som Hornsleth er så kendt for.

Modsætningsforholdet mellem kunst og fest udviskes. Kunst opfattes af mange som noget svært og utilgængeligt, men på Hornsleth Bar sættes den i en anden og mere afslappet kontekst. Her er alle velkommen.

DJ’en spiller musik fra alle årtierne, og bartenderne serverer alt lige fra lækre cocktails til øl på fad. Alt imens udfolder kunsten sig i rummet.

”Det er lidt som en rejse ind i et stort kunstværk. Rummet er opdelt i tre universer. Himlen, helvede og skærsilden. Skærsilden er det kun de sejeste, der ender i” fortæller Hornsleth om barens indretning.

”Det handler egentlig om, hvor liberal du er. Det kommer nok til at udfordre folk, så de skal have ja-hatten på. Man kan bruge udtrykket: ”Jeg kan ikke forstå det, men jeg kan lide det” fortæller han videre.

Et sted for alle

Selvom kunsten har en central plads på Hornsleth Bar, så skal det først og fremmest være et fedt sted at komme.

”På Hornsleth Bar skal du ikke være smart, og du skal ikke leve op til noget. Stemningen er afslappet, og du kan sagtens komme her for at sludre sammen med dine venner. Baren er – ligesom kunsten – en hyldest til livet” understreger Hornsleth.

Hornsleth Bar åbner d. 17 november i Jomfru Ane Gade og vil have åbent fredag og lørdag. Aldersgrænsen for stedet er 23 år.

Læs mere om Hornsleth Bar i Aalborg her. 

Del artikel

Andre læser også