Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hoppeborg, smykkeværksted og Star Wars-helte: Kreaheltene afholder Heltefestival i Shoppen

Der er lagt op til to forrygende og meningsfulde dage i SHOPPEN Aalborg, når søstrene Lise og Sofie Vandborg, bedre kendt som Kreaheltene, inviterer hele familien til Heltefestival den 10. og 11. maj fra kl. 10-15.

SHOPPEN forvandles til et kreativt frirum spækket med aktiviteter for både små og store helte.

Programmet byder bl.a. på hoppeborg, biludstilling, forhindringsbane, filmvisning, smykkeværksted og muligheden for at møde helte fra Star Wars-universet.

Kreativitet som frirum i en svær hverdag

Men det hele handler ikke kun om sjov og ballade. Bag festivalen står et stærkt formål – nemlig at støtte alvorligt syge og indlagte børn i Nordjylland gennem det arbejde, Lise og Sofie udfører som en del af Kreaheltene.

Til daglig skaber de to søstre kreative øjeblikke for børn og familier på Aalborg Universitetshospital, der ofte er midt i alvorlige sygdomsforløb som kræft eller andre livstruende diagnoser.

“Vi bliver dagligt bekræftet i den glæde kreative aktiviteter giver. Det er på baggrund af de erfaringer, at vi nu har fået idéen om at stable en heltefestival på benene i SHOPPEN. Vi vil gerne give noget igen, og det er det her en oplagt mulighed for,” siger Lise Vandborg.

Hoppeborg, smykkeværksted og Star Wars-helte: Kreaheltene afholder Heltefestival i Shoppen
Foto: Kreaheltene

Alt overskud går til Kreaheltene

Festivalens overskud går ubeskåret til Kreaheltene, som er en del af Børneulykkesfonden. Flere af aktiviteterne under Heltefestivalen er gratis, mens andre koster et mindre beløb – og alt hvad der bliver samlet ind, går til kreative aktiviteter for syge børn.

“Målet er ambitiøst: Lise og Sofie håber at indsamle mindst 100.000 kr. over de kommende måneder. Vi håber på, at folk har lyst til at bakke op om heltefestivalen.

Vi skulle jo gerne have samlet en dejlig masse penge ind, så vi kan skabe nogle gode aktiviteter og minder for endnu flere børn og familier ude på bl.a. hospitalerne,” siger Sofie Vandborg.

PROGRAM

Lørdag d. 10. maj

8.00-9.00 og 9.00-10.00: Prøvetræning hos FitMom10.00: Film i biografen: Helt super!

10.00-14.00: Lav smykker med Du er Smyk

10.00-14.00: Heltenes markedsplads

10.00-15.00: Biludstilling

10.00-14.30: Workshop med Papirblomster Krøj

10.00-15.00: Kreahelte workshop

10.00-15.00: Leg med Legeheltene

10.00-15.00: Kagesalg

Søndag d. 11. maj

8.00-9.00 og 9.00-10.00: Prøvetræning hos FitMom

10.00: Legehelte rekordforsøg

11.00: Michael Back show

10.00-14.00: Lav smykker med Du er Smyk

10.00-14.00: Heltenes markedsplads

10.00-14.30: Kom og mød dine Star Wars helte

10.00-14.00 Kreahelte workshop

10.00-15.00 Leg med Legeheltene

10.00-15.00 Kagesalg

Ud over deres faste arbejde på hospitalet står de to søstre også bag projektet Heltekaravanen, som er et tilbud hvor Kreaheltene besøger alvorligt syge børn og unge i hjemmet og laver kreative aktiviteter i trygge rammer.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.