Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Unik mulighed: Prøv Padel helt gratis på Honnørkajen i dag

Af Nana Sofia Hansen
Arkivfoto. Padelbane på Havnefronten under DM-ugen.
Arkivfoto. Padelbane på Havnefronten under DM-ugen.

Når DM-ugen skydes i gang i dag kl. 15.00, kan du opleve kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) holde åbningstalen på havnefronten.

Og imens der både er funk fitness, længdespring, SUP og fodbold på Honnørkajen, kan du selv prøve kræfter med den ultrapopulære ketchersport padel i dag kl. 13-18 helt gratis.

Du skal bare møde op, og foreningen PadelPadel vil sørge for at give dig en padel-ketcher og en tennisbold i hånden.

Banen er omkranset af en højt net, men mon ikke der alligevel ryger et par tennisbolde i Limfjorden.

Padel er en blanding af tennis og squash, opfundet i Mexico i 1960’erne, og sporten er blevet rigtig hot i Danmark. Syd for Aalborg, mellem Svenstrup og Ferslev, ligger klubben PadelPadel, hvis du vil spille endnu mere padel efter DM-ugen.

Borgmesteren glæder sig til DM-ugen

Vores egen borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), glæder sig til DM-ugen:

”Jeg er enormt stolt over, at Aalborg er vært for den første DM-uge. Det bliver et vildt sports-tag-selv-bord rundt omkring i hele Aalborg,” siger borgmesteren.

Aalborgs kulturrådmand Jes Lunde (R) glæder sig lige så meget:

”Jeg vil gerne vil rose Aalborgs mange foreninger og klubber, samt alle de frivillige, der er med til at gøre historiens første DM-uge mulig. Jeg vil ønske god kamp og held og lykke til alle de mange atleter,” siger Jes Lunde.

DM-ugen bliver en folkefest i Aalborg med Center Court – i dag og hele weekenden. Kig forbi

På Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside www.dmugen.dk og med app’en ‘DM-ugen’ får du det fulde overblik over hele programmet.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.