Panorama over fjorden: Hold din fest hos Nibe Bryghus
Drømmer du om at fejre bryllup, fødselsdag eller en anden af livets store begivenheder i naturskønne omgivelser?
Så har Nibe Bryghus de perfekte rammer klar.
“Vi har det her smukke festlokale, som er i de perfekte omgivelser til at holde livets fester,” fortæller Heidi Bonde, der driver Nibe Bryghus sammen med sin bror, Benno Bonde.
En af de ting, der gør stedet til noget helt særligt, er placeringen.
“Man sidder otte meter fra vandet med panoramaudsigt ud over fjorden. Det er noget, der bare skal opleves,” siger hun.

Flere lokaler og egen brudesuite
Nibe Bryghus har flere lokaler, som giver mulighed for at skabe en naturlig opdeling af dagens program.
“Vi har ét lokale, hvor man kan holde reception, og så er der middag i et andet lokale. Og så har vi selvfølgelig også en fin brudesuite,” fortæller Heidi.
For Heidi er det vigtigt at give gæsterne den fulde oplevelse med en rød tråd gennem det hele.
Særligt ved bryllupper, hvor hun udover lokaler, dekorationer og mad også kan hjælpe med brudebuketten.
“Typisk kommer bruden herud om fredagen og overnatter med veninderne.
Om morgenen laver jeg så brudebuketten og knaphulsblomsten, så det hele passer til dekorationerne i lokalerne. Så den røde tråd er gennemført herude,” siger hun.
Alt fra firmamøder til bryllupper
Selvom man nemt kan forbinde stedet med bryllupper, fødselsdage og andre store fester, bliver lokalerne også brugt til andre typer af arrangementer.
Der er nemlig også mulighed for at afholde dagsmøder, firmaarrangementer eller andre mindre sammenkomster i de hyggelige omgivelser ved fjorden.
De stemningsfulde lokaler skaber en afslappet atmosfære, hvad enten der er tale om en rund fødselsdag, en reception, et netværksarrangement eller blot et møde væk fra de vante kontorlokaler.
Og Nibe Bryghus får lokalerne til at matche lige præcis dit arrangement.
Lad Nibe Bryghus stå for festen og nyd dagen
Der er plads til op til 80 gæster i lokalerne, og ifølge Heidi Bonde kan bryghuset hjælpe med stort set alle dele af arrangementet.
“Vi kan hjælpe med det hele, også maden. Man kan få en fuld pakke, hvis man ønsker det,” fortæller hun.
Dermed kan man som vært samle mange af festens praktiske elementer ét sted, så man selv kan slappe af og fokusere på at nyde dagen sammen med gæsterne i de smukke omgivelser.
Selvom vi kun lige har taget hul på sommeren, er planlægningen af næste års bryllupper allerede godt i gang hos Nibe Bryghus.
Så derfor er det godt at være ude i god tid, hvis man vil sikre sig at holde sin fest i de smukke lokaler.

Og med fjorden som nærmeste nabo, mulighed for både reception, middag og overnatning samt hjælp til detaljerne, er det netop de samlede rammer, som Heidi Bonde mener gør stedet noget særligt.
“Det er simpelthen et sted, der skal opleves,” siger hun.
Du kan læse mere om festlokalerne på Nibe Bryghus’ hjemmeside, hvor du også kan arrangere en fremvisning af lokalerne ved interesse.








