ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Høj løn og fede jobs: Simon og Lasse har taget drømmeuddannelsen på MARTEC

Af Redaktionen

For smeden Simon og elektrikeren Lasse blev en naturlig nysgerrighed blandet med en bred vifte af fremtidsmuligheder, motivationen til at læse videre på MARTEC i Frederikshavn.

Vi møder Simon og Lasse, som begge er uddannet maskinmester fra MARTEC i Frederikshavn, hos Aalborg-virksomheden Blue World Technologies. De har skiftet udsigten til hårde fysiske jobs ud, som henholdsvis smed og elektriker, med mere varierende og fremtidssikrede jobs med god løn til følge.

For Lasse og Simon betyder det også, at de er med i førersædet i den grønne omstilling.

Samme uddannelse – vidt forskellige jobs

Selvom de begge er maskinmestre, så stopper deres arbejdsmæssige sammenligning næsten også her.

Lasse, som har en baggrund som EUX Elektriker har ansvaret for bl.a. bygninger og vedligehold:

”Jeg er ansat som Facility Engineer, som er en meget bred stillingsbetegnelse. Det omhandler alt fra koordinering af eksterne håndværkere, indhente tilbud på eventuelle projekteringer, udbygninger osv.

Eller hvis der skulle opstå et problem med f.eks. varme- eller ventilationssystemerne, så er det også mig der finder en løsning på dette. Det er en MEGET bred stilling, men det er også en meget god beskrivelse af maskinmesteren.”

Høj løn og fede jobs: Simon og Lasse har taget drømmeuddannelsen på MARTEC

Simon har en baggrund som EUX Smed, og arbejder med test af systemer:

”Jeg er Test Engineer i vores stationære generatorafdeling. Mit job er at teste på samlede systemer, undersystemer eller komponenter i systemerne. Det er en meget mere specifik stillingsbetegnelse.”

Faglært med lyst til mere

Da valget i sin tid faldt på at tage en EUX-uddannelse, var de begge indstillet på, at de ikke skulle være henholdsvis smed eller elektriker resten af livet.

”Jeg skal være maskinmester resten af mit liv, og så synes jeg, at det er fedt, at man kan bevæge sig indenfor så mange forskellige områder. Jeg ville gerne være projektleder, og så giver en videreuddannelse altså bare så mange flere muligheder. Og så at få et job, som måske er knap så fysisk krævende, og som i sidste ende giver mere på bundlinjen,” fortæller Simon

For Simon var det mødet med værftslederen, hvor han var i lære, som inspirerede ham.

”Jeg har altid haft en lyst til at være projektleder eller værftsleder. Jeg fik indblik i noget af deres hverdag, og nogle af de opgaver og udfordringer de sad med til dagligt – det virkede bare sindssygt spændende! Koordineringen af de ansatte, få tingene til at ske og samtidig at jonglere med kæmpebudgetter og få det hele til at gå op.”

For Lasse var det nysgerrighed, udsigten til et langt arbejdsliv og ikke mindst kærligheden til sit fag, der fik ham til at se mod maskinmesteruddannelsen:

”Jeg har en meget veludviklet nysgerrighed på hvordan ting fungerer, og hvordan de eventuelt kan forbedres. Det var en stor årsag til, at jeg valgte maskinmesteruddannelsen. Og så var det ret tydeligt at nogle af mine ældre kolleger, havde haft et hårdt fysisk job igennem mange år. Jeg ville være ked af at stå om 15-20 år og tænke, at jeg skulle have taget springet.”

Drømmen om at gøre en forskel

Blue World Technologies laver methanol brændselsceller. Brændselsceller som kan stå i stedet for de traditionelle dieselgeneratorer og forbrændingsmotorer.

Igennem forskning og udvikling på adressen i Aalborg, deltager Blue World Technologies som en aktiv spiller i den grønne omstilling hvor de leverer energieffektive og konkurrencedygtige metanolbrændselsceller til industrier over hele verden.

For både Lasse og Simon har den grønne omstilling spillet en rolle i deres valg af uddannelse.

”Som udlært smed fra et værft, har jeg med egne øjne set, hvor meget skibene forurener. Hvor meget olie og andet brændstof der bliver brugt. Jeg synes hele optimeringsdelen af brændstofforbrug, og måske omlægningen af det, var spændende,” fortæller Simon.

Fokus på energi og forbrug var også det, som fik Lasse til at ville mere i hans arbejdsliv:

”Som udlært elektriker har jeg bevæget mig rundt på forskellige fabrikker og konstateret hvordan forskellige installationer, maskiner osv. bruger en vis mængde energi. Andre installationer laver det samme, men bruger mindre energi, og hvorfor så det?

Fra uddannelse og direkte i job

Maskinmestre over hele landet nyder godt af en ekstrem lav arbejdsløshed, som i flere år har ligget under 1%. Hvilket er et godt billede på, hvor eftertragtede maskinmestrene fra MARTEC er. Både Lasse og Simon afsluttede uddannelsen med et praktikforløb hos Blue World Technologies, og inden de tog til dimissionen, havde de en underskrevet ansættelseskontrakt med selvsamme sted.

Om jobbet hos Blue World fortæller Simon:

”Det er fedt at være i en ung virksomhed. Der er ikke så mange retningslinjer og ”sådan plejer vi at gøre”. Mange gange skal vi selv ud og opfinde den dybe tallerken, og finde ud af hvordan gør vi det her smartest, hurtigst og mest effektivt. Og fordi du ved lidt om alt, så kan du som maskinmester ofte snuse dig frem til noget der giver mening. Det er noget vi har været vant til igennem uddannelsen – at finde nye løsninger.

Høj løn og fede jobs: Simon og Lasse har taget drømmeuddannelsen på MARTEC

Lasse nikker og stemmer i:

”Ja! Det er okay at lave fejl herude, så længe du lærer af de fejl. Der er højt til loftet. Det er bedre at bruge en måned på en opgave og så lave nogle fejl på vejen, end at bruge to måneder og komme ingen vegne.”

Studerende med forskellige baggrunde arbejder sammen mod et fælles mål

På maskinmesteruddannelsen kommer de studerende med forskellige baggrunde. Uanset om du har en studentereksamen, et svendebrev, erhvervserfaring eller en kombination, så er der en plads til dig.

De mange baggrunde giver forskellige fordele, men den fordel de studerende sætter mest pris på, er samarbejdet til dagligt. Fra uddannelsens 4. semester blandes de studerende i klasserne. Det betyder, at faglærte og studerende med studenterhuer går i klasse sammen.

”Under uddannelsen arbejdede vi sammen på tværs af uddannelsesmæssige baggrunde mod et fælles mål. Nogle af os tænker meget praktisk, andre har en mere teoretisk tilgang til opgaveløsningen. Det skabte for mig et perfekt grundlag for en optimal opgaveløsning i gruppearbejdet under uddannelsen,” fortæller Lasse.   

Den daglige undervisning på uddannelsen på MARTEC, er baseret på klasseundervisning. Det er mange timer på klassen med en underviser, krydret med opgaveløsninger og gruppearbejde. Som et led i at gøre undervisningen mere vedkommende for de studerende, er opgaverne baseret på virkeligheden.

”Underviserne på MARTEC er meget dygtige til at inddrage virkelige elementer ind i undervisningen. Du kan f.eks. ikke se el. Men her var vores underviser virkelig dygtig til, at tage os i hånden og fortælle og anskueliggøre gennem håndgribelige eksempler, hvordan forskellige elementer virker,” fortæller Simon, og Lasse fortsætter:

Høj løn og fede jobs: Simon og Lasse har taget drømmeuddannelsen på MARTEC

”Man havde et forhold til underviseren, man kunne stille spørgsmål, og der var også plads til at tage lidt gas på hinanden. Det giver en fællesskabsfølelse, og kan måske samle nogle af dem op, som ikke har så meget lyst til, eller måske ikke er så stærke i det, at gå i skole. Man kunne mærke, at underviserne købte ind i den her fællesskabsfølelse.”

I løbet af uddannelsen bliver de studerende undervist i fag som el, termiske maskiner, management, automation osv. Det kræver noget af den studerende, og giver i sidste ende en meget bred værktøjskasse.

Maskinmesteruddannelsen er bygget op over 9. semestre. Men alt efter hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, kan du starte på forskellige semestre.

For Simon og Lasse er livet som maskinmester startet som EUX smed og elektriker. De er begge startet direkte på uddannelsens teoretiske 4. semester. Her kan du starte i Frederikshavn allerede fra januar 2023 eller i Thisted fra januar 2024.

Har du en studentereksamen, STX, HHX, HTX eller HF, starter uddannelsen på én af MARTECs værkstedsskoler i Aalborg, Frederikshavn eller Thisted.

Har du et rent svendebrev, skal du starte uddannelsen med et Adgangskursus. Dette tager 6 måneder hvor du har fagene matematik, fysik, dansk og engelsk på gymnasieniveau. Herefter starter du på 4. semester, hvis du har et såkaldt ”sort” svendebrev som smed, VVS’er, Industritekniker el.lign.

Søg ind allerede nu!

Der er studiestart på MARTEC i Frederikshavn og i Aalborg mandag den 30. januar 2023. Du kan stadig nå at søge ind, og blive én af fremtidens tekniske ledere.

Læs mere om uddannelsen og de forskellige muligheder på martec.dk.

Del artikel