Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hjælper mange i klemme: Legal Aid i Aalborg giver gratis juridisk rådgivning

Af Frederikke Hougaard Hansen

Har du nogensinde haft problemer med udlejeren, blevet snydt på internettet eller måske haft svært ved at gennemskue din ansættelseskontrakt?

Det kan være svært at finde ud af, hvor man skal søge hjælp, når hverken Google eller familien kan give svar på retslige spørgsmål.

Heldigvis har en virksomhed i Aalborg løsningen.

Legal Aid hjælper dig med hverdagens mange problemstillinger – store som små.

De tilbyder gratis og helt anonym rådgivning inden for en lang række juridiske sagsområder.

Kompetente jurastuderende sidder klar til at hjælpe dig

Hos Legal Aid hjælper man borgerne i Nordjylland med gratis retshjælp, da de går ind for, at alle skal have mulighed for at få den hjælp, de har behov for.

Grunden til at dette kan tilbydes helt gratis er, at Legal Aid er støttet af Civilstyrelsen, hvilket gør det muligt at drive projektet.

Derudover er de juridiske rådgivere frivillige og bidrager med deres faglige kompetencer ved siden af jurastudiet.

”Hos Legal Aid får vi lov til at forholde os til virkelige problemstillinger og arbejde med mennesker.

Vi udvikler os i arbejdet med klienter, og lærer hvordan man skal samarbejde med en modpart,” fortæller Nicolai Skovmose, der er daglig leder.

Hjælper mange i klemme: Legal Aid i Aalborg giver gratis juridisk rådgivning
Nicolai Skovsmose

Hvor meget hjælp kan jeg få?

Når nu retshjælpen er gratis, tænker du måske, at du ikke får samme hjælp som fx ved en advokat.

”Forskellen på at få hjælp af os kontra en advokat er, at vi arbejder i en mere rådgivende karakter, mens en advokat i højere grad styrer sagen for dig.

Hos os er det på eget ansvar, hvor du ved en advokat vil have en advokatforsikring, der gør, at du er dækket, hvis advokaten begår fejl i sagen,” fortæller Nicolai.

Når det så er sagt, så hjælper Legal Aid dig langt henad vejen.

De kompetente jurastuderende har det juridiske stof frisk i erindringen fra studiet, og kan hjælper dig inden for alle retsområder – pånær strafferet og skatteret.

Som udgangspunkt er der ingen sager, som er for store eller for små, og bestemt ingen spørgsmål, som er for dumme.

Efter aftale, kan din rådgiver hos Legal Aid, udover at  give dig svar på retslige spørgsmål og rådgive dig til hvad du skal gøre i en bestemt situation, endda også gå ind og overtage kontakten med en eventuel modpart for dig eller udfærdige dokumenter for dig.

”Hvis vi vurderer, at sagen vil ende i retten, så anbefaler vi selvfølgelig vores klienter at opsøge en advokat, da vi ikke kan bistå klienten i en retssag.

Det vil sige, at vi ofte kan hjælpe vores klienter hele vejen mod den løsning, de søger, og hvis ikke kan vi i hvert fald hjælpe en del af vejen og sende dem videre i den rigtige retning,” fortæller Nicolai.

Hvordan får jeg gratis retshjælp?

Hvis du vil benytte dig af det gratis tilbud om juridisk rådgivning, er alt du skal gøre at kontakte Legal Aid på telefon 32 21 90 95 eller sende dem en mail.

Her vil du som udgangspunkt skulle give de fornødne oplysninger om det problem, du står overfor, så du, sammen med din rådgiver, kan få aftalt et møde.

Hvis du har et enkelt eller et par hurtige spørgsmål, kan du sende disse på mail.

Legal Aid holder til i Kattesundet 24, 1. sal, hvor du også har mulighed for at kommer forbi for at booke et møde.

Åbningstiderne er:
Mandag – Tirsdag: 11.00-14.00
Onsdag – Torsdag: 14.00-17.00
Fredag: 11.00-14.00

Fra den 13. december til den 20. januar holder Legal Aid eksamenslukket af hensyn til de frivillige rådgivere.

Del artikel

Andre læser også