Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hjælp politiet: Efterlyser 22-årig mand fra Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: RIgspolitiet
Foto: RIgspolitiet

Opdateret d. 31 marts 2023 kl. 07.02:

Den 22-årige som i går blev meldt savnet, er nu fundet i god behold, oplyser Nordjyllands Politi.

Nordjyllands Politi har modtaget henvendelse fra pårørende til en 22-årig mand, som er bortgået i nedtrykt sindstilstand.

Den 22-årige mand er gået fra en adresse i Aalborg og sidst set tirsdag d. 28 marts kl. ca. 18.00 ved Rold Skov, hvorfra han gik i ukendt retning.

Den 22 årige beskrives som værende:

Mand, 22 år, ca. 170-180 cm høj, kraftig af bygning, mørkeblondt kort hår, firkantede metal-briller, iført sort sweatshirt, mørke jogging bukser samt vandrestøvler.

Torsdag samme aften kl. 20.44 udsendte Nordjyllands Politi en opdatering.

Her lyder det, at den 22-årige mand fortsat er savnet, og at hundepatruljer har, siden anmeldelsen indløb, har søgt efter den 22-årige i området ved Rold Skov, hvor han sidst er set.

Det kan dog ikke udelukkes at han er gået væk fra området eller har taget ophold et sted.

Vagtchefen opfordrer derfor til, at borgere i området omkring Rold Skov kigger efter i udhuse, skure, garager og lignende, da det ikke kan udelukkes, at den savnede kan have taget ophold der som værn mod kulden.  

Hvis man har oplysninger i sagen, skal man henvende sig til politiet på 114.

Del artikel