Hjælp i ulvetimen: Freddy Green klar med lækre hverdagsretter ad libitum
Klokken er 16.30. Du har lige fået losset ungerne ind ad døren. Flyvedragterne skal af, skoene sættes til tørre og snotnæserne tørres.
Så bliver du mødt af din partner i døren, der optimistisk spørger: “Hvad skal vi have til aftensmad?”
Svaret er, at du aner det ikke. For du har ikke nået at handle ind. Eller nået at tænke på at handle ind. Eller haft ét gram inspiration til, hvad der skulle handles ind.

Den eneste mulighed virker til at være takeaway, men hvordan bliver I nogensinde enige om, hvad det skal være?
Og som børnene også vil spise, så de ikke ender med chokolade-julemænd til aftensmad?
Hverdagsretter ad libitum
Svaret på dine bønner er heldigvis mere simpel end du tror.
Hos Freddy Green har man nemlig gjort det til et mål at hjælpe især børnefamilier i ulvetimen, og det gør de med deres nye koncept “Social Dining”.
Det betyder, at du hver onsdag har en kærlig håndsrækning lige ved hånden.
Her opstiller de nemlig en buffet af simple, men lækre, hverdagsretter, som hele familien kan købe ad libitum.

Arrangementet starter allerede kl. 16.30 og fortsætter frem til kl. 19, så både sengetider og sultne maver kan imødekommes.
I december og januar kan du blandt andet glæde dig til butter chicken og dhal suppe, byg-selv-flæskestegsburger, frikadeller og kartoffelsalat, pasta bolognese … og meget mere.
Med i prisen er også fri lemonade.
Menu og datoer:
Onsdag d. 11. december: Butter chicken m. ris og naanbrød, dhal suppe, indisk salat og dagens lemonade.
Onsdag d. 18. december: Byg selv flæskestegsburger i briochebolle m. slagterbolsjer, syltet rødkål, syltede agurker, salat, 2 slags hjemmerørt mayo / Kartoffel-porresuppe m. bacon og æbletern, Julesalat og dagens lemonade.
Onsdag d. 8. januar: Frikadeller m. kold kartoffelsalat, klar suppe med finthakkede grøntsager, salat, brød og dagens lemonade.
Onsdag d. 15. januar: Pasta bolo kogt ind på rødvin, minestronesuppe, brød, salat og dagens lemonade.
Onsdag d. 22. januar: Gourmet slagterpølser m. kold pastasalat, sennep, ketchup og remo, salat og brød.
Onsdag d. 29. januar: Asiatisk kylling med grøntsager i grøn kokos m. ris, misosuppe, asiatisk salat og lemonade.
Gennem MigogAalborg kan du endda få billetterne til en helt særlig pris på 134 kr. for voksne, 64 kr. for børn og gratis for børn under tre år.
Billetterne skal bookes senest dagen før kl. 12, for at undgå madspild, og det kan du gøre lige her.