Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hjælp i en svær tid: Stor donation til Aalborg Zoo

Af Michael Qureshi

Det er absolut ikke let at stå i spidsen for Aalborg Zoo i denne kritiske tid.

Først troede man, at man måtte genåbne i morgen 1. maj, men det satte regeringen så en stopper for. Så nu er det stadig uvist, hvornår man må åbne, og samtidig fosser pengene ud af kassen.

Derfor kommer det som sendt fra himlen, at Aalborg Zoo’s Bygge- og Udviklingsfond har doneret 500.000 kr. til udvikling af haven.

“Det er ingen hemmelighed, at vi som alle andre er meget ramt af situationen lige nu, så vi modtager den flotte donation med stor taknemmelighed,” siger direktør i Aalborg Zoo, Henrik Vesterskov Johansen.

Kan færdiggøre projekter

Aalborg Zoo udvikler løbende havens anlæg og aktiviteter, og er i øjeblikket igang med en række projekter, der var planlagt og bestilt før haven måtte lukke på grund af coronakrisen.

“Med donationen er belastningen ved at færdiggøre disse projekter nu lettet en lille smule, og det er vi naturligvis meget glade for,” siger Henrik Vesterskov Johansen.

Bygge- og udviklingsfonden har som formål at understøtte Aalborg Zoos virke som zoologisk have, herunder udviklingen af havens anlæg og aktiviteter.

“Vi er sat i verden for at bidrage til Aalborg Zoos fortsatte udvikling, og i den nuværende situation er det helt oplagt, at vi træder til og er med til at sikre, at planlagte fornyelser og projekter kan gennemføres til glæde for både havens dyr og gæster,” siger formand i Bygge og Udviklingsfonden, Anders Hjulmand.

Del artikel

Andre læser også