Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hjælp Aalborg Karneval: Hvad skal næste års tema være?

Af Stine Kjølby Christensen

Aalborg Karneval er et af årets største og mest festlige højdepunkter i Nordjylland.

Hvert år forvandles Aalborgs gader til en farverig parade af festglade mennesker, klædt ud i fantasifulde kostumer, der tilsammen skaber en stemning af glæde, sammenhold og kreativitet.

Men hvad skal være temaet for 2025?

Her beder Aalborg Karneval nu om aalborgensernes hjælp.

Kreative temaer modtages

Aalborg Karneval har en lang tradition for at vælge temaer, der inspirerer og udfordrer deltagerne til at tænke kreativt.

Fra “Fantastiske væsener” i 2024, der fyldte gaderne med alt fra enhjørninger til vilde bjørne, til 2023’s “Guld, glitter og genbrug”, hvor bæredygtighed og glamour gik hånd i hånd, har hvert tema sin egen charme.

Nu er det tid til at se fremad og finde ud af, hvilket tema der skal definere Aalborg Karneval i 2025.

Mulighederne er uendelige, og Aalborg Karneval vil gerne høre fra dig.

Skal temaet tage os til fremtiden, dykke ned i historien, eller måske noget helt tredje? Skal det være noget mystisk, som får fantasien til at løbe løbsk, eller noget sjovt og uhøjtideligt, som bringer smil læberne?

Har du det perfekte bud på et tema, kan du dele det i kommentarfeltet på Facebook eller send en mail her.

Temaer gennem årene:

2024: “Fantastiske væsener”

2023: “Guld, glitter og genbrug”

2022: “Når jeg bliver stor”

2021: Aflyst på grund af COVID-19

2020: Når jeg bliver stor (aflyst på grund af COVID-19)

2019: De 4 årstider

2018: “Til land, til vands og i luften”

2017: “Verden er fuld af…”

2016: “Der var engang…”

2015: “Tabu”

2014: “Tidens trend”

2013: “Engle og Dæmoner”

2012: “Verden på hovedet”

2011: Sexzoologisk Have

2010: Mars & Venus

2009: La Dolce Vita – Det Søde Liv

2008: Magi I Luften

2007: Maskerade

2006: Eksotisk – Erotisk

2005: Hyrdinden & Skorstensfejeren

2004: Atlantis

2003: Trends, Trans & Traditioner

2002: Spejling

2001: Tro, Håb & Ærlighed

2000: Mod Nye Horisonter

1999: Hvor Regnbuen Ender

1998: Vort Moderlige Hav

1997: Satire & Satyrer

1996: Østen For Solen & Vesten For Månen

1995: Frugtbarhed & Farver

1994: Norden I 1000 År

1993: Maske, Myte & Musik

Del artikel

Andre læser også