Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hitter i hele landet: Populær julebutik er åbnet i Aalborg

Af Michael Qureshi

Af Kathrine Larsen

Kalenderen siger måske oktober måned, men allerede rundt omkring i forskellige supermarked-butikker, kan man finde juleslik, julepynt og julekalendere.

Den søde juletid er på vej, og nu kan man igen i år komme endnu mere i julestemning ved at besøge Det Gamle Apoteks jule-popup, som åbner i dag.

Det Gamle Apotek åbner igen i år deres populære jule-pop up butik i Aalborg. Det er tredje år i træk, man kan opleve julestemningen i den midlertidige butik. Det Gamle Apotek startede på Julemarkedet for tre år siden, men kan i år såvel som sidste år findes i Algade.

Det oprindelige Gamle Apotek ligger i Tønder, men rundt omkring i landet popper der små butikker op omkring juletid, hvor man kan købe forskellige julepynt og dekorationer.



Udover Aalborg, kan man finde jule-popup butikker i blandt andet Vejle, Aarhus, Kolding, Odense og Tivoli i København.

Det Gamle Apotek

”Vi prøver i vores butikker at skabe et magisk juleunivers for at skabe en særlig stemning og oplevelse for vores kunder. Her viser vi vores egen julekollektion og vores eget design”, fortæller Camilla Kruse Hansen, projektleder fra Det Gamle Apotek.

En af de ting, man kan finde hos Det Gamle Apotek er de populære Nisse-døre.

”Man køber en kasse med en lille nissedør, som man sætter op på ens væg eller loft. Så bor der pludselig en nisse i hjemmet. Nissen kan lave sjov i hjemmet og drille, og børnene kan bringe ham småkager og mælk”, fortæller Camilla Kruse Hansen om de populære Nisse-døre, som Det Gamle Apotek er kendte for.

Det Gamle Apotek lancerer i år udendørs Nisse-døre, så nissen nu også kan bo udenfor.

En udendørs Nisse-dør, som børnene kan have stor glæde af i juletiden
En udendørs Nisse-dør, som børnene kan have stor glæde af i juletiden

Derudover har Julenissen Julius 20 års jubilæum i år, som også vil blive særligt markeret hos Det Gamle Apotek.

Det Gamle Apotek i Tønder ligger der året rundt, og her har man utroligt meget forskelligt flot brugskunst, som gæster tager langvejs fra for at se. Her er det ikke kun julevarer.

”Vi er er glade for at være i Aalborg. Vi har de tidligere år fået en varm velkomst. Sidste år fik vi en endnu bedre modtagelse. Det er et af det steder, hvor folk siger: Nej hvor dejligt I kommer igen. Og det er jo helt fantastisk for os at opleve”, siger Camilla Kruse Hansen om, hvorfor de igen i år kommer tilbage til byen.

Det Gamle Apoteks jule-popup kan besøges fra i dag af og året ud, hvor de lukker ned igen. Men mon ikke, de kommer igen næste år, hvis du skulle føle dig snydt.

Fik du læst?

Trendy møbelkæde åbner kæmpe butik på Nytorv: Så stor bliver den

Sinnerup Aalborg
Foto: Sinnerup Facebook

Del artikel

Andre læser også