ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Støt en god sag i aften: Studerende inviteres til hit-koncert for 25 kr.

Af Stine Kjølby Christensen

Mangler du den helt perfekte tirsdagsaktivitet, hvor der både er fed koncert og øl involveret, så skal du sætte kursen mod Skråen allerede i aften.

Her inviteres alle studerende i Aalborg nemlig til koncert med Aalborgs nye superband, hvor I kan se frem til 75 minutters hitparade fyldt med de største hits – serveret med både blæsere, percussion, kor og fuld skrald på party-stemning. Og så på en tirsdag!

Udover at du for den nette sum af 25 kr. (normalpris 50 kr.) kan få alt dette, så går hele aftenens indtjening også direkte til at støtte børn og kvinder i Ukraine – selvfølgelig i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.

Indsamlingen sker i samarbejde med Røde Kors.

“Vi fejrer kvindernes kampdag og håber, I vil komme og feste til god musik samtidig med, at I støtter en god sag! Efter koncerten spiller DJ Shio aka. Simon Persson lækre toner og baren er åben all night,” fortæller arrangør, Gregers Løvendahl.

En parade af hits

Aftenens koncert vil vare 75 minutter, og det er Aalborgs nye elite showorkester “Hit Parlamentet”, der sætter tonen for aftenen.

Her vil de spille alle de største hits fra 70’erne og helt frem til i dag; en god blanding af både danske og engelske hits, der uden tvivl kan sætte ild til publikum.

“Bandet er en sammenslutning af de absolut bedste professionelle musikere ud af Nordjylland. De har optrådt i både ind- og udland og på landets største scener.

Bandet optræder med eget show, agerer backingband for kendisser og spiller i hele landet til større events, fester og koncerter,” siger Gregers Løvendahl til MigogAalborg.

Det hele finder sted i aften kl. 20 på Skråen og koster altså kun 25 kr. – mod forevisning af studiekort. 

Del artikel