Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Historisk: Rekordmange skibe kommer til Aalborg Regatta

Af Emil Kjær Jørgensen

Nu er det lige om lidt.

I næste uge fylder Aalborg Regatta byen med gratis koncerter, fantastisk street food og ikke mindst masser af flotte sejlskibe.

Og netop de maritime oplevelser, bliver helt særlige i år.

Fra Limfjordsbroen langs havnefronten og helt ud til Østre Havn vil der være dekoreret med spændende fartøjer, du kan komme ombord på. 

“Det er første gang, vi har haft så mange skibe med under Aalborg Regatta, så vi er utroligt glade. Vi er samtidig spændte på, hvordan publikum vil tage imod, at der er så mange forskelligartede fartøjer, fortæller projektleder Keld Rud Nielsen i en pressemeddelelse.

Vi kan glæde os til at opleve flotte sejlskibe som Morgenster, Christian Radich, Brita Leth, Skonnerten Jylland, Maja og Eendracht, der tidligere har besøgt Aalborg i forbindelse med The Tall Ships Races og Aalborg Regatta.

De får selskab af de lokale sejlskibe LOA og Jens Krogh. 

Herudover byder årets Regatta på en række spændende flådeskibe. Aalborgs imponerende adoptionsskib, Absalon, vil pryde Honnørkajen, mens fire NATO-skibe, henholdsvis to canadiske, et tysk og et litauisk, optager strækningen øst for Musikkens Hus ud mod Østre Havn.  

Historisk: Rekordmange skibe kommer til Aalborg Regatta
Oversigtskort over Havnefronten til Aalborg Regatta 2024

Maritime oplevelser ad libitum

Vil du have en oplevelse på vandet i år, er der flere gode muligheder.

“Vi har i år øget udbuddet af oplevelser ude på vandet, så mange flere publikummer kan komme en tur ud på Limfjorden og opleve det hele set fra vandet,” siger Keld Rud Nielsen videre.

Har du lyst til at komme en tur ud på vandet under Aalborg Regatta, er der flere muligheder.

Du kan vælge mellem en hurtig RIB-båd eller et prægtigt sejlskib. Det er en skøn oplevelse for folk i alle aldre. Hollandske Wylde Swan og danske Maja sælger begge sejlture. Maja er ved at være udsolgt, så hvis du vil med der, skal du virkelig være hurtig. 

På Wylde Swan er der stadig pladser at få. Wylde Swan sejler i to-timers sejltur, og du får en unik udsigt over alle skibene fra vandet ombord på et ægte Tall Ship. Wylde Swan tilbyder dagsture fra Aalborg fra den 23. til 25. august 2024.

Du kan finde hele programmet her.

Del artikel