Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dyreste nogensinde: Helgstrand betaler 85 mio. kr. for Aalborg-villa

Af Michael Qureshi
Det ikoniske palæ set fra luften
Det ikoniske palæ set fra luften

Den største ejendomshandel nogensinde i Nordjylland er en realitet. Det skriver Nordjyske.

Der er tale om den ikoniske hvide kæmpevilla på Vossvej 27 opført af den nu afdøde ejendomsmatador Thorkild Kristensen.

Det er to kendte lokale erhvervsmænd, der har handlet boligen.

Andreas Helgstrand, der har opbygget et milliard-imperium med dressurheste, har købt boligen af byggematadoren Jesper Skovsgaard fra 2E Group.

Ifølge Nordjyske viser oplysninger i Tingbogen, at Andreas og hans hustru Marianne Helgstrand har købt villaen for 85 mio. kr.

Men faktisk er handlen endnu større end som sådan. For med i handlen har Helgstrand-parret også købt to byggegrunde samt et rækkehus på Vossvej af Jesper Skovsgaard, så det samlede beløb faktisk lander på 104 mio. kr.

Det er en købssum som i den grad må vække opsigt i hele landet, hvor det normalt er de kæmpe strandvejsvillaer i Nordsjælland, som ligger på det her niveau.

Men Helgstrand-familien har for alvor ønsket at etablere sig i Hasseris i Aalborg, hvor de altså fraflytter det store gods i Vodskov.

Ifølge Boliga var det en villa på Klostermarken i Hasseris som havde rekorden som dyreste hus solgt i Aalborg. Her var prisen på 27 mio. kr.

Havde altid drømt om at bo der

Den hvide kæmpevilla på Vossvej 27 er opført af den nu afdøde ejendomsmatador Thorkild Kristensen.

I et interview med magasinet Appetize har Jesper Skovsgaard tidligere fortalt, hvordan han altid drømte om at bo i det smukke palæ med den fantastiske udsigt.

“Jeg vidste godt, at huset uofficielt havde været til salg i nogle år, men jeg tænkte, at det var alt for dyrt for mig.

Det var helt vanvittigt, hvad det havde kostet at opføre det. Jeg mener, at byggeriet gik i gang i 1991. Jeg kan huske, at mens arbejdet stod på, kørte jeg tit op og kiggede på det om aftenen, sagde Jesper Skovsgaard i et interview tilbage i 2017.

Et enestestående byggeri

Han erfarede også, at det er et hus, som mange mennesker har en holdning til.

“Jeg talte med en mand i kvarteret, der selv havde overvejet at købe det. Han var stået af, fordi han ikke ville tage den kappe på sig, som han udtrykte det.

Men sådan så jeg slet ikke på det.

Jeg så det først og fremmest som en god handel. Med al respekt så mener jeg nok, at jeg kan vurdere, hvad noget er værd, og jeg fik rigtig meget for pengene.

Et enestående byggeri, der ligger højt og flot. Thorkild har virkelig fået skovlet noget jord ind under huset,” forklarede Jesper Skovsgaard i det store interview.

Appetize er et af få medier, der fik adgang til at tage billeder inde fra selve huset. Du kan se billederne her.