Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skaber glæde: Kendt hotel donerer møbler til udsatte borgere

Af Michael Qureshi
Foto: Himmerland Golf & Spa
Foto: Himmerland Golf & Spa

Mens håndværkere arbejder på højttryk for at modernisere alle værelser på Himmerland Golf & Spa Resort, får en lang række mennesker gavn af de brugte møbler

I forbindelse med ombygningen af alle værelser på Himmerland Golf & Spa Resort bliver en lang række af de møbler, der hidtil har stået på værelserne, overflødige.

Derfor har Administrerende Direktør for Himmerland Golf & Spa Resort, Mark Bering, indgået en aftale med Anette Rolighed Nielsen, der står bag Mor Roligs mad – og hjælpe team, der blandt andet støtter udsatte mennesker i Himmerland.

Dermed sikres det, at de brugte møbler blandt andet bliver brugt til at hjælpe mennesker, der bliver udskrevet fra eksempelvis behandlingsinstitutioner og skal flytte i egen bolig.

“Vi hjælper mange borgere i Vesthimmerlands Kommune. Blandt andre dem, der bliver udskrevet fra misbrugscentret og skal flytte i egen bolig.

Så står de ofte uden penge og uden bolig, og så er det fantastisk, at vi kan hjælpe dem med at møblere deres nye lejlighed,” fortæller Anette Rolighed Nielsen.

Skaber glæde: Kendt hotel donerer møbler til udsatte borgere
Fra venstre: Kim Jensen (Anettes mand), Anette Rolighed Nielsen og Mark Bering

Senge gør en kæmpe forskel

Ikke mindst sengene fra Himmerland Golf & Spa Resort gør derfor en stor forskel.

“Senge er faktisk noget af det, der er sværest at få fat i, fordi mange først smider dem ud, når de er slidt helt op.

Sengene fra hotellet er stadig dejlige at sove i, så det gør en stor forskel. Vi har også fået en del lænestole, som folk er glade for,” siger Anette Rolighed Nielsen.

Glad for at hjælpe

Administrerende direktør for Himmerland Golf & Spa Resort, Mark Bering er glad for at kunne hjælpe.

“Da vi både moderniserer og ommøblerer værelserne, er vi nødt til at skille os af med en del rigtig fine møbler.

Derfor er jeg rigtig glad for at vi gennem samarbejdet med Annette sikrer, at møblerne ikke bliver smidt ud, men i stedet bliver brugt til at hjælpe nogle mennesker, som virkelig har brug for det,” siger Mark Bering.

Blandt de møbler som Himmerland Golf & Spa Resort giver væk er blandt andet 60 senge, 120 lænestole og 120 lamper og ca. 100 borde.

Del artikel

Andre læser også