Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hf for ordblinde: Få hjælp og støtte til din ordblindhed på HF&VUC NORD

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: HF&VUC NORD
Foto: HF&VUC NORD

HF&VUC NORD har et bredt udvalg af hf-linjer, som alle har det til fælles, at du får en gymnasial uddannelse, som giver adgang til videreuddannelse.

Du kan vælge at tage en klassisk 2-årig hf i både Aalborg og Hjørring, og hf som enkeltfag på de fleste VUC-uddannelsessteder rundt omkring i regionen.

Men derudover tilbyder HF&VUC NORD også en bred vifte af skræddersyede hf-linjer, som tilgodeser lige netop dit behov.

Du kan vælge mellem alt lige fra hf e-sport, hfMusT, der kombinerer uddannelse med musik eller teater, eller hf Action Nature, der er skræddersyet til den aktive studerende.

Derudover har studerende med dokumenteret ordblind mulighed for at følge et særligt tilrettelagt hf-forløb, som er på helt samme niveau og af samme kvalitet som en almindelig hf.

Et uddannelsesliv i balance

Hf for ordblinde er som udgangspunkt 2-årig, men har du brug for mere tid, er det også muligt at tage den over 3 år.

“Mange med ordblindhed bruger længere tid på lektierne, fordi der er jo mange ord og meget tekst, som man bare skal igennem.

Hvis man skal have skoledagen til at gå op med et almindeligt ungdomsliv med sport, fritidsjob, fester osv., så kan det for nogle ordblinde være en rigtig god idé at sprede uddannelsen ud over tre år.

Vi tror meget på “Det hele menneske”, hvor der er vigtigt at have balance i tingene. Hvis man trives både socialt og fagligt, så er der langt større chance for, at man gennemfører uddannelsen,” fortæller Lone Jøhnk, der er engelsklærer og formand for læsevejlederforeningen.

Hf for ordblinde: Få hjælp og støtte til din ordblindhed på HF&VUC NORD
Foto: HF&VUC NORD

En hverdag med fokus på fællesskab – og individuelle behov

Hvordan er hverdagen så på hf for ordblinde?

På en helt almindelig skoledag vil du lære det samme, som på en hvilken som helst anden hf-linje.

Men der bliver naturligvis taget særligt hensyn til ordblindheden, hvor flere af lærerne er uddannede læsevejledere, der er eksperter i at målrette undervisningen, så alle kan være med.

I klasseundervisningen understøttes undervisningen med eksempelvis skriveskabeloner og standardformuleringer. For form, metoder og strategier er et meget vigtigt redskab.

“Hvis man skal lære at danse, så lærer du det jo heller ikke ved at den professionelle danser stiller sig og viser det hele på én gang. Man er nødt til at dele det hele op i små bidder, og det gør vi også i undervisningen. Vi tænker form først, og så kan vi stille og roligt få indhold på bagefter,” siger Lone.

Derudover er det individuelle hensyn naturligvis også meget vigtigt, for ordblindhed er lige så forskelligt som nat og dag.

Derfor får man også tilbudt supplerende undervisning i mindre grupper i både dansk og engelsk.

“Man er typisk 5-6 elever på et hold, og her kan man få arbejdsro til eksempelvis at kigge på afleveringer. De kan sparre med hinanden og måske låne lidt fra hinandens metoder,” siger Lone.

HF&VUC NORD tilbyder også SPS – individuel støtte, hvor alt er skræddersyet til den enkelte selv.

“Der kan vi målrette strategier og metoder efter hvor eleven eksempelvis er rent skriftligt,” forklarer Lone.

Hf for ordblinde: Få hjælp og støtte til din ordblindhed på HF&VUC NORD
Foto: HF&VUC NORD

Ingen uddannelse uden eksamen

Man kan naturligvis ikke sige uddannelse uden eksamen, og man skal naturligvis eksamineres på samme niveau som andre.

Man får dog forlænget forberedelsestid og mulighed for at bruge ordblinde-hjælpemidler. Mange vil måske tænke, at et ordblinde-hold kun lige klarer sig igennem med nød og næppe.

Men det er langt fra virkeligheden.

“Det sjove er, at vores ordblinde-kursister bliver så systematiske, at de år for år har et højere snit på fx den store skriftlige opgave SSO end de almindelige hf-årgange. De har simpelthen fået så mange metoder, strategier og systemer, som gør dem i stand til at klare sig rigtig godt,” siger Lone stolt.

Har du ikke mulighed for at blive optaget i første omgang på hf, kan du tage en AVU (9./10. klasse), hvor der er også findes ordblindehold.

Det kan du læse mere om her.

Du kan læse mere om hf for ordblinde her.

Del artikel

Andre læser også