Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hjælper 22.000 børn gennem julen: Her stopper Coca-Cola-lastbilen i Aalborg

Anders Ladekarl fra Røde Kors og selveste julemanden sendte i går den ikoniske cola-lastbil afsted fra Meny på Borups Allé. Nu venter 40 stop i Danmark. Foto: André Bentsen
Anders Ladekarl fra Røde Kors og selveste julemanden sendte i går den ikoniske cola-lastbil afsted fra Meny på Borups Allé. Nu venter 40 stop i Danmark. Foto: André Bentsen

“Vi håber at nå mere end 22.000 børn i år,” siger Anders Ladekarl.

Det er ikke så tit, man møder generalsekretæren for Røde Kors igang med at give håndtryk til en ægte julemand.

Ægte i den der historisk rigtige røde Coca-Cola-farve.

Eneste modernisering er kanen, der er skiftet ud med den endnu mere ikoniske kæmpemæssige røde sodavandslastbil, som nu er rullet ud på julemission.

Den velkendte julelastbil besøger 40 byer i hele landet med en opfordring til danskerne om at fejre dem, der altid giver. Julemagien handler ikke om perfektion, som mange oplever, men om at være til stede og gøre en forskel for andre. Målet er at samle penge ind, så flere trængte familier kan få glæde af julens magi.

“Vi kan allerede mærke, at der er flere familier, som allerede nu har brug for hjælp,” siger Anders Ladekarl til MigogKøbenhavn.

Julen handler nemlig om meget mere end at gøre det perfekte og give store gaver. Derfor går Coca-Cola igen år sammen med Rød Kors for at sætte fokus på dem, der skaber den rigtige juleglæde – nemlig de mennesker, der giver deres tid, støtte og kærlighed til andre, og som gør julen speciel og magisk for dem omkring sig.

Den ikoniske julelastbil besøger i år 40 byer over hele landet og inviterer danskerne til at fejre de små, men uvurderlige handlinger, der gør julen magisk.

Samtidig opfordres alle til at give en hånd til dem, der har brug for hjælp i juletiden. For julemagien handler ikke om perfektion – men om nærvær, fællesskab og glæden ved at gøre noget godt for andre. Det er tid til at stoppe op, nyde nuet og dele den varme, som gør julen til noget helt særligt.

Ofte forbindes højtiden med glæde, gaver og fælles traditioner, men for økonomisk trængte børnefamilier, ser virkeligheden anderledes ud. Tal fra Røde Kors, viser, at 82 % af disse familier må undvære eller spare kraftigt på julegaver, og 81 % må reducere eller helt undvære en rigtig julemiddag. Derudover fortæller nogle forældre, at deres børn mærker forældrenes stress og bekymringer omkring økonomien i juletiden, og at det også påvirker deres egen glæde og forventninger til julen.*

”Julen handler om mere end gaver og fest, og jagten på det perfekte. Det handler om at være til stede for hinanden og gøre en forskel for dem, der har behov for det. Ved at sætte fokus på at hylde giverne og de små og vigtige handlinger, der gør julen magisk, kan vi alle være med til at sprede glæde og varme i en tid der er presset for mange.

Vi vil gerne være med til at fjerne nogle af de bekymringer, der kan være forbundet med højtiden, så der kan være fokus på det, der virkelig betyder noget,” siger Bernadette Mortensen, ansvarlig for julekampagnen og julelastbilturnéen hos Coca-Cola Danmark.

Julens pres og udfordringer

For mange familier i Danmark er julen en tid præget af økonomisk pres, og for nogle kan ensomhed og udfordringer føles ekstra hårde i denne tid. Det pres, der medfølger kan medføre stress og tage hårdt på det mentale helbred, hvilket vidner om, at behovet for støtte stadig er stort:

”Julen er for mange en svær tid, hvor det kan være svært at finde plads til at glæde sig. Alt for mange familier må give afkald på det, der virkelig gør julen magisk, særligt for børnene. Og det kan skabe bekymring og sorg hos forældrene, at der ikke er råd til mad og gaver. Med julehjælpen giver vi sammen en god jul til de familier, som har svært ved at få enderne til at mødes. Julen skal være glæde og begejstring, og derfor er vi meget taknemmelige for, at Coca-Colas Truck Tour igen i år bakker op om Røde Kors’ julehjælp,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors.

Sidste år modtog 22.458 familier julehjælp fra Røde Kors, og Coca-Cola og Røde Kors håber at inspirere flere danskere til at støtte og gøre en forskel, uanset om det er ved at hjælpe en ven i nød eller være til stede for nogen, der ellers ville føle sig alene.

Besøg julelastbilen og doner til Røde Kors’ julehjælp

I år bringer julelastbilen på nye produkter, som kan købes for at støtte indsamlingen. For første gang kan man købe en Coca-Cola julesweater og småkagedåse, og desuden er de ikoniske mini trucks en del af soritimentet.

Hele overskuddet fra salget går ubeskåret til Røde Kors’ julehjælp, og med et QR-kode system vil folk også kunne donere direkte via deres telefoner.

Derudover kan man smage på julens magi i form af en Coca-Cola eller Coca-Cola Zero Sugar.

Lastbilen stopper blandt andet i Aalborg Zoo og Kvickly Nørresundby.

Du kan se her, hvor og hvornår lastbilen stopper i nærheden af Aalborg:

Onsdag d. 19/11: Meny Hjørring på Frederikshavnsvej 42-48, 9800 Hjørring Kl. 15-19
Torsdag d. 20/11: Spar Nørager på Jernbanegade 4, 9610 Nørager Kl 15-19
Fredag d. 21/11: Aalborg Zoo på Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg Kl 16-20
Lørdag d. 22/11: Kvickly Nørresundby på Loftbrovej 17, 9400 Nørresundby Kl 11-15

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.