Varmebølge rammer snart: Her står livredderne klar i Nordjylland

En varmebølge er på vej til Nordjylland.
Allerede i morgen viser temperaturen 24 grader i Aalborg og resten af ugen stiger den til hele 27 grader.
Mange aalborgensere vil valgfarte til de nordjyske strande for at køle ned og klemme det sidste ud af den danske sommer, og her vil livreddere fra TrygFonden Kystlivredning stå klar.
Livredderne vil dagligt skabe tryghed på en række udvalgte strande i Danmark til og med den 17. august.
Det gælder også seks nordjyske strande i henholdsvis Blokhus, Løkken, Tornby, Tversted, Palmestranden og på Skagen Sønderstrand.
Tårnene er bemandet med specialuddannede kystlivreddere og er udstyret med blandt andet hjertestartere, rescue boards og førstehjælpsudstyr.

De bedste strande i Nordjylland
Har du ikke allerede har en favoritstrand i Nordjylland, som du søger mod i varmen, kan vi være behjælpelige.
I vores guide Perfekt sommervejr: 6 bud på de bedste strande i Nordjylland har vi udvalgt de strande i og omkring Aalborg, som du bare må besøge.
I guiden finder du Palmestranden, Løkken og Blokhus, men også andre muligheder tættere på byen.
Find oversigten over, hvor TrygFondens livreddere befinder sig her.